Blodtryksmanchet reducerer skader efter blodprop
En nem og sikker behandling, der kan udføres i ambulancen, har store perspektiver for behandling af blodpropper
Falck-redderen spænder en blodtryksmanchet om patientens overarm og pumper manchetten op. På den måde kan han stoppe blodforsyningen til patientens arm i kortere perioder, mens patienten med en akut blodprop i hjertet er på vej i ambulance til ballonbehandling på et hjertecenter.
Behandlingen, som kaldes perkonditionering, reducerer de skader, der opstår på hjertemusklen efter at blodproppen er blevet fjernet ved ballonbehandling. Det viser resultaterne af et forsøg på 246 patienter med akut blodprop i hjertet på vej til Århus Universitetshospital, Skejby.
Resultaterne blev offentliggjort i dag af professor Hans Erik Bøtker på American College of Cardiology’s årlige kongres i Orlando, Florida.
Samarbejde med Falck
Studier har vist, at et kortvarigt stop for blodgennemstrømningen i en del af kroppen kan beskytte andre dele af kroppen, hvis de bagefter bliver udsat for en længere periode med iltmangel. Forklaringen kan være, at et organ, som rammes af iltmangel, frigør et endnu ukendt stof, som hjælper andre organer i kroppen med at modstå lignende forhold bedre.
I dette studie har forskerne i samarbejde med Falck forsøgt at aktivere denne mekanisme hos blodprop-patienter på vej i ambulance til Skejby for at undersøge, om det kunne forbedre resultatet af ballonbehandlingen på hospitalet.
Hjerteforskere på Skejby har tidligere - ved forsøg på grise - påvist, at kortvarig iltmangel i en arm eller et ben forbereder hjertet på følgerne af længerevarende iltmangel.
- Ved dyreforsøg har vi vist, at skaderne på hjertet efter en blodprop bliver mindre, hvis kroppen er forberedt på iltmangel. Men da man ikke på forhånd ved, at man bliver ramt af en blodprop, kan vi ikke behandle patienterne forebyggende. Derfor besluttede vi at afprøve konceptet i ambulancen, siger professor Hans Erik Bøtker.
Konceptet fungerer
Der er tale om verdens første undersøgelse af perkonditionering på patienter. Undersøgelsen har kun kunnet lade sig gøre, fordi vi her i landet har et velfungerende system af ambulancer, lægeambulancer og telemedicin, som Danmark er verdenskendt for på hjerteområdet. Desuden har Skejby mulighed for at udføre de avancerede hjerte-SPECT-skanninger, som er nødvendige for at afgøre størrelsen af skaden på hjertemusklen.
Efter lodtrækning fik halvdelen af patienterne en blodtryksmanchet om armen i ambulancen. Manchetten blev pumpet op fire gange i fem minutter med fem minutters mellemrum.
Alle patienterne fik undersøgt hjertemuskulens blodforsyning og pumpefunktion ved en SPECT-skanning umiddelbart efter blodproppen og igen efter 30 dage. På den måde har forskerne kunnet måle, hvor stor skade blodproppen har givet.
-Det ser ud til, at behandlingen redder noget af hjertemusklen, og vi har vist at konceptet fungerer. Man kan sammenligne det med at træne hjertemusklen til at kunne modstå skadevirkningen af en blodprop, siger Hans Erik Bøtker.
-Vi tror, at denne simple behandling har store perspektiver for den fremtidige behandling af blodpropper i hjertet. Men først skal vi have gennemført en større undersøgelse sammen med en række andre hjertecentre for at undersøge behandlingens effekt på patienternes overlevelse og risiko for nye blodpropper.
Hent grafik
Grafik der viser behandlingen (pdf)
Flere oplysninger
1. reservelæge Christian Juhl Terkelsen, tlf. 8725 4855 / 2428 8571