Henrik Bech Nielsen bliver administrationschef på Skejby
Hospitalsledelsen har pr. 1. maj 2009 ansat den 36 årige Henrik Bech Nielsen i en ny stilling som administrationschef på Århus Universitetshospital, Skejby.
Henrik Bech Nielsen er uddannet fra Statskundskab ved Aarhus Universitet i 1998. Han har en bred erfaring indenfor hospitals- og sundhedsområdet, og siden 2004 har han fungeret som leder; først som vicekontorchef i det daværende Århus Amt, siden som kontorchef i Region Midtjyllands sundhedssekretariat og senest som plan- og sekretariatschef ved Hospitalsenheden Vest. De seneste år har han gennemført lederuddannelse.
Som administrationschef vil Henrik Bech Nielsen få den overordnede koordinerende rolle i Administrationen på Skejby, og han skal være sparringspartner for Hospitalsledelsen og afdelingsledelserne.
Flere oplysninger
- Hospitalsdirektør Per Askholm Madsen, tlf. 8949 5000