Regionsråd beslutter strategi for styring ved udvidet frit sygehusvalg

Gå direkte til:

Regionsrådet vedtog på onsdagens møde en strategi for, hvordan Region Midtjylland skal takle, at det udvidede frie sygehusvalg genindføres 1. juli. Målet med strategien er fortsat at behandle de mest syge først og samtidig sikre effektiv økonomisk drift.

Regionsrådet vedtog på onsdagens møde en strategi for, hvordan Region Midtjylland skal takle, at det udvidede frie sygehusvalg genindføres 1. juli. Målet med strategien er fortsat at behandle de mest syge først og samtidig sikre effektiv økonomisk drift. Det skal blandt andet ske ved at give regionens hospitaler mulighed for at behandle patienter, der ellers ville være behandlet på private klinikker – hvis behandlingen kan gøres økonomisk mere fordelagtigt.

20 folkevalgte stemte for et beslutningsforslag fremsat af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten – De Rød-Grønne, Det Radikale Venstre samt Gunhild Husum (uden for parti).

15 folkevalgte fra partierne Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti stemte imod forslaget. De 15 ønskede i stedet at udsætte beslutningen om, hvordan regionen håndterer genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg, indtil forhandlingerne med regeringen om det kommende års økonomi er afsluttet. Her stemte 20 imod.

Også et tredje forslag var til afstemning. Aage Koch-Jensen (K) foreslog udsættelse af dagsordenspunktet med den begrundelse, at beslutningsforslaget indebærer et forslag om anvendelse af 50 mio. kr. og at dette forslag ikke er nævnt i sagsfremstillingen. Her stemte 15 for forslaget og 20 imod.

Nedenfor ses de tre forslag, som de fremgår i protokollen fra mødet:

Beslutningsforslag fra Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten – De Rød-Grønne, Det Radikale Venstre samt Gunhild Husum:

Genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg må samlet set forventes at sætte regionens samlede økonomi under pres. Regionen har indtil nu søgt at prioritere de sygeste først. Med genindførelsen af det udvidede frie valg får borgere ret til at lade sig behandle på private klinikker, hvis ventetiden er over en måned uanset alvoren af lidelsen. Det betyder, at udgifterne stiger, medmindre der er andre patientgrupper, der får et ringere behandlingstilbud. Her bekymrer vi os især for de medicinske patienter.

Det er væsentligt for regionen at fastholde principperne om, at de mest syge skal behandles først. Det er samtidig vigtigt at fastholde personalets motivation og engagement – også indenfor specialer som f.eks. ortopædkirurgi, hvor markante dele af behandlingsindsatsen foregår hos private klinikker.

Regeringen og Danske Regioner er enige om at tillægge det afgørende betydning, at den indgåede aftale realiseres således, at regionernes udgifter i 2009 både i budgetterne og i regnskaberne ligger inden for rammerne af det aftalte.

Hvis de nuværende økonomiske rammer nøje skal overholdes, skal behandlingsindsatsen på regionens egne hospitaler reduceres for at kunne dække de stigende udgifter til privathospitaler. Det skal ske, selvom der kommer flere kræftpatienter og andre patienter, der ubetinget har behov for behandling. Situationen er naturligvis anderledes, hvis de økonomiske rammer øges.

Hvis der reduceres på behandlingsindsatsen på regionens egne hospitaler, vil antallet af patienter til private klinikker alt andet lige stige med øgede udgifter til følge.

Uanset valget af strategi risikerer Regionsrådet, at udgifterne stiger mere end forudsat i aftalen med regeringen.

Under de givne betingelser er den bedste løsning, at regionen vælger at optimere de økonomiske ressourcer mest muligt i valget mellem, om patienten skal behandles på eget hospital, hospital i anden region eller på privat klinik.

Det betyder, at regionen skal øge kapaciteten til de patientgrupper, der behandles på private klinikker. Når det sker til lavere udgifter end det, det koster hos de private klinikker, bliver der alt andet lige flere midler til at behandle de mest syge.

Regionen vil derfor:
1. Under de givne betingelser i størst mulig omfang fastholde hospitalernes prioritering af de mest syge patienter først. Derved vælges strategi 2.

2. Regionen vil samtidig øge behandlingsaktiviteten på de områder, hvor der sker en udsivning til private. Forøgelsen af behandlingsaktiviteten vil ske i det omfang, det kan ske til klart lavere omkostninger end udgifterne til behandling hos de private klinikker.

3. Udgifterne til at øge behandlingsaktiviteten tages af den afsatte ramme til private klinikker, idet den øgede behandlingsaktivitet vil nedsætte behovet hos private klinikker, og idet taksterne hos private klinikker må forventes reduceret med 25 % i forhold til sidste år.

4. Takstpuljens størrelse revurderes i forbindelse med økonomiaftalen for 2010 og resultatet af Finansieringsudvalgets indstilling omkring evt. regulering af regionernes bloktilskud.

5. I første omgang bemyndiges direktionen til at igangsætte aktiviteter svarende til et beløb på 50 mio. kr. i 2009. Direktionen fremlægger en status senest i september 2009 med henblik på vurdering af eventuelt behov for at øge puljen.

6. Det forventes samtidig, at direktionen fastholder fokus på et ordentligt arbejdsmiljø og giver Regionsrådet en tilbagemelding på eventuelle følgevirkninger for andre patientgrupper som følge af det genindførte udvidede frie sygehusudvalg.

Forslag om udsættelse fra Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti:

Sagen udsættes til økonomiforhandlingerne er afsluttet. Direktionen udarbejder herefter forslag til en strategi III, der sætter patienten i centrum, respekterer det udvidede frie valg og som samtidig tager højde for de økonomiske rammer.

Forslag om udsættelse fra Aage Koch-Jensen (K)

- begrundet i, at beslutningsforslaget indebærer et forslag om anvendelse af 50 mio. kr. – og at dette forslag ikke er nævnt i sagsfremstillingen.

Flere oplysninger

Se dagsorden til regionsrådsmøde 20. maj, pkt. 15
Se Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer.