Støtte til fremtidens samfundsløsninger
14-05-2009
Der er brug for nytænkning og nye partnerskaber mellem erhvervsliv, forskning og myndigheder, hvis vi skal løse de samfundsmæssige udfordringer, Danmark står overfor. Nu igangsætter Rådet for Teknologi og Innovation i samarbejde med Region Midtjylland et udbud om innovative samfundsløsninger i strategiske partnerskaber.
Udbuddet har fokus på følgende samfundstemaer:
• Energi-, klima- og miljøområder - der udvikler danske grønne erhvervsstyrkepositioner og gør Danmark grønnere.
• Intelligent og energieffektivt byggeri - der øger innovationskraften i byggesektoren og skaber større kvalitet i boliger og bygninger.
• Sundheds- og velfærdsinnovation - der styrker innovation og værdiskabelse i den private sektor og skaber bedre og mere effektive behandlings- og plejetilbud for borgerne.
Ansøgninger kan også have et tværgående fokus, hvor der sigtes på at styrke innovation og værdiskabelse i den private sektor og bidrage til løsning af en samfundsmæssig udfordring i krydsfeltet mellem flere af de tre ovenstående temaer.
Frist for ansøgning om prækvalifikation: 30. juni 2009 kl. 12.00.
Rådet for Teknologi og Innovation, der er tilknyttet Videnskabsministeriet, kan tildele en grundbevilling på op til 25 mio. kr. (statslig finansiering kan max. udgøre 50 procent af det samlede budget). Derudover kan der bl.a. søges om supplerende medfinansiering fra Region Midtjylland, såfremt ansøgningerne passer ind i Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og prioriteter på innovationsområdet.
Læs det fulde opslag samt ansøgningsvejledning og retningslinier
Yderligere oplysninger om Vækstforums satsninger inden for de tre samfundstemaer:
Energi-, klima- og miljøområdet: Afdelingschef Henrik Brask Pedersen Regional Udvikling Region Midtjylland Telefon: 87 28 51 70 henrik.brask@ru.rm.dk |
||
Intelligent og energieffektivt byggeri: Bent B. Mikkelsen, afdelingsleder Regional Udvikling, Region Midtjylland Telefon: 87 28 52 70 Mobil: 20 23 33 60 bent.mikkelsen@ru.rm.dk |
||
Sundheds- og velfærdsinnovation: Annemette Digmann, afdelingschef Regional Udvikling, Region Midtjylland Telefon: 8728 5150 annemette.digmann@ru.rm.dk |