Personalet bakker op om Elektronisk Patientjournal i Randers
"Vi kan ikke genkende billedet af, at hospitalet er præget af usikkerhed. Vi oplever tværtimod, at personalet er meget engagerede og går konstruktivt ind i opgaverne", skriver hospitalsledlesen i Randers i en kommentar til artikel i Århus Stiftstidende.
Regionshospitalet Randers / Grenaa:
Hospitalsledelsens kommentarer til presseomtale af udskydelsen af den samlede EPJ
Århus Stiftstidende har 21. august bragt en artikel om udskydelsen af den samlede EPJ på Regionshospitalet Randers/Grenaa. Hospitalsledelsen føler det nødvendigt at kommentere artiklen over for Regionsrådets medlemmer.
Vi kan ikke genkende billedet af, at hospitalet er præget af usikkerhed. Vi oplever tværtimod, at personalet er meget engagerede og går konstruktivt ind i opgaverne i forbindelse med forberedelsen af udrulningen af den samlede EPJ. Det er også det, vi hører fra EPJ-projektgruppen, som er i daglig kontakt med de mange involverede medarbejdere.
På baggrund af avisartiklen føler vi det nødvendigt at præcisere årsagen til udskydelsen. Udskydelsen skyldes, at det efter nærmere analyse viste sig, at den nødvendige edb-funktionalitet for at kunne implementere epj på et helt hospital, først kunne leveres senere end oprindeligt planlagt. Det betyder, at helt nødvendige softwareopdateringer først ville kunne implementeres to dage før den ellers planlagte idriftsættelse af den samlede EPJ i november 2009. Den oprindelige plan var at der skulle være 2 måneder til den nødvendige installering og konfiguration herefter. Opgaven for hospitalet er uændret, der er blot sket en udskydelse.
Det fremgår af presseomtalen, at personalet og specielt lægesekretærerne skal høres mere i forbindelse med indførelsen af den samlede EPJ. Vi må her bemærke, at det er helt umuligt at gennemføre dette projekt uden personalets involvering, hvilket bl.a. arbejdet med strukturen på journalen afspejler. Lægesekretærerne er dybt involveret i projektet og udfører et stort og engageret arbejde. Arbejdsgruppen, der forbereder det Patient Administrative System (PAS), består af flere lægesekretærer og projektlederen for PAS i EPJ-gruppen er tidligere ledende lægesekretær.
Status er endvidere, at vi kan konstatere løbende forbedringer af it-systemets performance.
Vi føler os trygge ved projektet og glade for den tillid til hospitalet og os som ledelse, som Regionsrådet giver udtryk for. Vi står naturligvis til rådighed for spørgsmål og kommer gerne med uddybende kommentarer.
Med venlig hilsen
Hospitalsdirektør Gert Sørensen og cheflæge Morten Noreng
Regionshospitalet Randers/Grenaa