Onsdag d. 30. september holder Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Forskningens Dag.


Onsdag d. 30. september holder Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Forskningens Dag.


Patienter med kræft i endetarmen har en langt bedre overlevelse i dag end for blot få årtier siden. Helt præcist er 5-års overlevelsen for disse patienter forbedret med 35 procent.

Resultatet er banebrydende og sætter nye standarder for, hvor langt man kan nå inden for kræftbehandling. Dette og meget mere vil professor Søren Laurberg fra Århus Sygehus fortælle om, når Århus Sygehus onsdag d. 30. september holder Forskningens Dag.

Temaet i år er kræft, og det er der god grund til, for kræftforskningen har taget et kvantespring fremad de seneste år. Kom og hør internationalt anerkendte forskere fortælle om, hvor langt man er kommet med at forske i tarmkræft, leukæmi, stråleterapi, MR-scanninger og vævsprøver.

Pressen er velkommen til at deltage i arrangementet. Se programmet her

Det er 4. gang, at Århus Sygehus afholder Forskningens Dag. Arrangementet skal være med til at synliggøre forskningsaktiviteterne på Århus Sygehus. Udover foredrag om årets tema ”kræft”, vil en række yngre forskere fra Århus Sygehus konkurrere om at holde det bedste foredrag og præsentere den bedste poster om deres forskningsprojekt.

Yderligere oplysninger
Birgit Christensen, Forskningsstøtteenheden, Århus Universitetshospital, Århus
Sygehus, tlf. 8949 4591