28-09-2009
Konferencen ”Jagten på den røde tråd” giver svar på en række spørgsmål om de ofte vanskelige overgange mellem grundskole og ungdomsuddannelse og mellem ungdomsuddannelse og de videregående uddannelser. Pressen er velkommen til at deltage i hele eller dele af konferencen.
Onsdag den 30. september og torsdag den 1. oktober 2009 afvikler Region Midtjylland i samarbejde med Aarhus Universitet og Professionshøjskolen VIA en konference, der stiller skarpt på overgangene i uddannelsessystemet mellem grundskole og ungdomsuddannelse og mellem ungdomsuddannelse og de videregående uddannelser.
Det foregår på Jysk Teater og Musikhus, Papirfabrikken 80 i Silkeborg.
På konferencens første dag præsenterer en tværfaglig forskergruppe et banebrydende projekt med fokus på overgangsproblemer i det danske uddannelsessystem.
På konferencens anden dag overlades scenen til seks udviklingsprojekter, som også beskæftiger sig med overgange i uddannelsessystemet.
Blandt andet vil følgende spørgsmå blive belyst:
- Er der sammenhæng i uddannelsessystemet fra grundskolen over gymnasiet til universitetet?
- Er der forskel på pigers og drenges tilgang til læring?
- Kan underviserne gøre noget for at lette elevers og studerendes overgange i uddannelsessystemet?
- Hvilke barrierer og succeser findes der i samarbejdet mellem forskellige uddannelsesniveauer?
- Hvordan sikrer man, at et forkert uddannelsesvalg ikke ender med frafald?
Pressen er velkommen til at deltage i konferencen eller dele heraf. Region Midtjylland står gerne til rådighed med at træffe aftaler om interviews med forskere, politikere og ledere af udviklingsprojekter.
Se program for de to konferencedage.