Elever fra fem gymnasier i regionen skal tirsdag 20. oktober diskutere og finde løsninger på svære politiske dilemmaer.




Elever fra fem gymnasier i regionen skal tirsdag 20. oktober diskutere og finde løsninger på svære politiske dilemmaer.


Hvordan kan den kollektive trafik forbedres? Hvordan skal psykiatriske patienter behandles? Og hvordan skal samspillet være mellem det private og det offentlige sundhedsvæsen?

Det er blot nogle af de spørgsmål, 104 elever fra fem gymnasier i regionen kommer til at diskutere i regionsrådssalen på tirsdag.

Af tre omgange skal eleverne i grupper diskutere de forskellige emner, inden en ordfører præsenterer gruppens holdninger for de øvrige i salen. Emnet rundes af med fælles debat og afstemning.

Formålet med dagen er at åbne elevernes øjne for regionens ansvarsområder og det politiske ansvar.

Arrangementet kommer til at veksle mellem oplæg, spørgetid, diskussion, ordførerrunder, debat og afstemninger. Eleverne kommer fra Horsens, Randers, Skjern, Herning og Viborg.
Pressen er velkommen på dagen.

Flere oplysninger
Konsulent Anja Amdisen, Koncern Kommunikation, Region Midtjylland, tlf. 87 28 58 17