Mange af Region Midtjyllands senior-medarbejdere vil gerne blive ved med at arbejde efter de fylder 60 år. Det der lokker er f.eks. udsigten til at slippe for nattevagter og mulighed for mere fleksibel arbejdstid.





Mange af Region Midtjyllands senior-medarbejdere vil gerne blive ved med at arbejde efter de fylder 60 år. Det der lokker er f.eks. udsigten til at slippe for nattevagter og mulighed for mere fleksibel arbejdstid.

I en ny stor undersøgelse har Region Midtjylland spurgt samtlige ansatte der er født i enten 1950 eller 1954, hvad der skal til for, for at de vil blive ved med arbejde, selvom pensionsalderen og efterlønnen er indenfor rækkevidde. 999 medarbejdere svarede, og deres ønsker til arbejdslivet er samlet i en rapport fra Center for Kvalitetsudvikling.

Grubler over fremtiden
- Det mest slående ved de mange besvarelser er, at alder er meget andet end blot et tal på dåbsattesten, siger projektleder Thomas Ochsner, som er medforfatter af rapporten.

- Fælles for det helt store flertal af svarpersonerne er, at de kan lide deres arbejdsopgaver, men samtidig er der vidt forskellige faktorer i spil i forhold til helbred, økonomi og eget liv. Dette betyder, at der svarpersonerne har meget forskellige, og ofte noget uafklarede, planer vedrørende om de vil arbejde videre eller gå på efterløn, når de fylder 60 år.

En tredjedel af alle svarpersonerne har endnu ikke besluttet, hvor længe de vil blive ved med at arbejde. Heller ikke selvom 86 % har ret til at gå på efterløn. De kunne altså trække sig tilbage, men overvejer om det er det, de i virkeligheden ønsker mest.

Vi skal finde balancen
Der er mange gode nyheder i undersøgelsen, mener Bo Johansen, direktør i Region Midtjylland.

- Vi kan jo se, at mange af vores medarbejdere gerne vil arbejde lidt længere, selv om de godt kunne give sig hen til børnebørn og fritidssysler. Det de siger til os er, at vi skal skabe nogle arbejdsforhold i seniorårene, der giver balance mellem deres kræfter og de krav, vi stiller til dem på arbejde. Seniorerne ønsker også, at vi tager hensyn til livet uden for arbejdstiden.

Undersøgelsen viser nemlig, at en stor del af seniorerne er parat til at blive på arbejdsmarkedet efter de fylder 60 år, hvis arbejdspladsen er god, og der tages hensyn til deres behov. Vil arbejdsgiveren f.eks. være med til at skrue ned for natte- og weekendvagter eller øge mulighederne for indflydelse på hvornår og hvor meget man arbejder, så spidser seniorerne ører og overvejer tilbagetrækningen endnu engang.

Lettelser lokker
Selvom der er nogle seniorpolitiske tiltag, der er mere efterspurgte end andre, viser undersøgelsen, at det er individuelt, hvad den enkelte medarbejder efterspørger. Nogen ønsker f.eks. nedsat eller mere fleksibel arbejdstid, tilpassede arbejdsopgaver eller mulighed for orlovsperioder, mens andre lægger vægt på mulighederne for fortsat faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø. Undersøgelsen gengiver en lang række svar, som vidner om de individuelle behov, som medarbejderne ønsker imødekommet, hvis de skal blive på arbejdspladsen frem for at gå på efterløn eller pension.

Der er vidt forskellige begrundelser for at gå på efterløn, men i gruppen af potentielle efterlønnere er der en overrepræsentation af kortere uddannede med et fysisk arbejde, som angiver at deres helbred er en vigtig grund til at de ønsker at trække sig tilbage

Hent rapporten om seniorernes overvejelser

Flere oplysninger
Direktør Bo Johansen, tlf. 8728 5020
Projektleder Thomas Ochsner, Center for Kvalitetsudvikling, tlf. 8728 4932