National konference om forskelle i sundhed
Kenneth og Phillips chance for et langt og raskt liv er langt fra lige. Den afhænger i høj grad af deres sociale baggrund og deres egen uddannelse.
På næste tirsdag, den 20. oktober i Århus, er sociale forskelle i sundhed emnet for en national konference, arrangeret af Region Midtjylland.
Formålet med konferencen er at:
- Fastholde det politiske og faglige fokus på problemet i kommuner, i praksissektoren og på statsligt niveau
- Bidrage til videndeling
- Kaste lys på nogle af de skridt, der allerede bliver gået, og få ideer til at betræde nye veje.
Pressen er velkommen på konferencen:
Radisson SAS Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Århus
Kl. 9 – 16
Tilmelding er ikke nødvendig – men det vil være rart med en orientering, hvis I har tænkt jer at komme.
Find flere oplysninger på: www.forsund.rm.dk
Læs også bloggen ”Den ulige sundhed”, der varmer op til konferencen med debatindlæg og kommentarer fra væsentlige aktører.
Flere oplysninger
Journalist Mette Breinholdt, 8728 5819 / 5148 2427 / mette.breinholdt@stab.rm.dk