1,2 mio. kr. til forskningsudstyr på Århus Sygehus
20 forskergrupper fra Århus Sygehus har fået penge til udstyr, der kan gøre deres forskning endnu bedre.
20 forskergrupper fra Århus Sygehus har fået penge til udstyr, der kan gøre deres forskning endnu bedre.
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, har netop uddelt penge fra den såkaldte Forskningsapparaturfond. I alt har 20 forskergrupper fået 1,2 mio. kr. til at anskaffe sig nyt medikoteknisk udstyr, der kan gøre deres forskning endnu bedre.
Bevillingerne spænder fra 50.000 kr. til 108.000 kr. – og der er givet penge til alt fra nye computerprogrammer over analyseapparater til genoplivningsdukker.
Eksempelvis har læge og ph.d.-studerende Kåre Schmidt Ettrup fra Neurokirurgisk Afdeling fået bevilget 63.000 kr. til videoovervågningsudstyr, der skal bruges til at monitorere adfærd og aktivitetsniveau hos grise, der bliver udsat for dyb hjernestimulation i et forsøg på at reducere overvægt hos grisene. Dyrene får placeret en elektrode dybt i hjernen, som ved hjælp af elektriske impulser regulerer deres appetit og basalstofskifte.
- Ved hjælp af videoovervågningen kan vi holde øje med, om grisene får bivirkninger af dyb hjernestimulation – f.eks. om det spolerer deres døgnrytme. Og det er en meget vigtig viden at have, hvis man senere vil udbrede dyb hjernestimulation, siger Kåre Schmidt Ettrup.
Han håber, at man på sigt kan overføre erfaringerne fra grisene til mennesker, da internationale studier har vist, at behandling med dyb hjernestimulation kan være effektivt for overvægtige mennesker.
20 forskergrupper fra Århus Sygehus har fået penge til udstyr, der kan gøre deres forskning endnu bedre.
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, har netop uddelt penge fra den såkaldte Forskningsapparaturfond. I alt har 20 forskergrupper fået 1,2 mio. kr. til at anskaffe sig nyt medikoteknisk udstyr, der kan gøre deres forskning endnu bedre.
Bevillingerne spænder fra 50.000 kr. til 108.000 kr. – og der er givet penge til alt fra nye computerprogrammer over analyseapparater til genoplivningsdukker. Eksempelvis har læge og ph.d.-studerende Kåre Schmidt Ettrup fra Neurokirurgisk Afdeling fået bevilget 63.000 kr. til videoovervågningsudstyr, der skal bruges til at monitorere adfærd og aktivitetsniveau hos grise, der bliver udsat for dyb hjernestimulation i et forsøg på at reducere overvægt hos grisene. Dyrene får placeret en elektrode dybt i hjernen, som ved hjælp af elektriske impulser regulerer deres appetit og basalstofskifte.
- Ved hjælp af videoovervågningen kan vi holde øje med, om grisene får bivirkninger af dyb hjernestimulation – f.eks. om det spolerer deres døgnrytme. Og det er en meget vigtig viden at have, hvis man senere vil udbrede dyb hjernestimulation, siger Kåre Schmidt Ettrup.
Han håber, at man på sigt kan overføre erfaringerne fra grisene til mennesker, da internationale studier har vist, at behandling med dyb hjernestimulation kan være effektivt for overvægtige mennesker.