TV-Avisen oplysninger er forkerte; Århus Universitetshospital, Århus sygehus stiller ikke et solarium rådighed for de ansatte.
TV-Avisen bragte d. 16. november et indslag om solarier på landets hospitaler. Her blev Århus Universitetshospital, Århus Sygehus nævnt som et af de hospitaler, der stiller et solarium til rådighed for de ansatte.
Dette er ikke rigtigt. Århus Sygehus har ganske vist tidligere haft et solarium i tilknytning til hospitalets motionsklub, men det blev lukket af klubbens bestyrelse d. 6. oktober 2009 - netop fordi man ikke ønskede at udsætte de ansatte for en risiko for at udvikle hudkræft som følge af noget, der var ment som et personalegode.
Solariet på Århus Sygehus blev i sin tid indkøbt efter grundige overvejelser. Afgørende for beslutningen var, at den valgte model blev betragtet som et sikkert solarium, som de norske myndigheder sagde god for. Der var dengang ingen tilsvarende danske vurderinger af solarier.
Yderligere oplysninger
Driftschef Eigil Baden, formand for Århus Sygehus Motion, tlf. 8949 7210