Lundbeckfonden har bevilget 1,5 mio. kr. til et forskningsprojekt ledet af Neurofysiologisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Lundbeckfonden har bevilget 1,5 mio. kr. til et forskningsprojekt ledet af Neurofysiologisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.
ALS (amyotrofisk lateral sklerose) er en hurtigt fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer samtlige muskelgrupper. Sygdommen kan ikke helbredes, og patienten vil dø inden for få år.
- I mine øjne er denne sygdom blandt de værste neurologiske sygdomme. Intellektuelt fejler patienterne jo ikke noget, så det må være skrækkeligt at mærke, hvordan ens krop holder op med at fungere, siger professor, ledende overlæge, dr.med. Anders Fuglsang-Frederiksen fra Neurofysiologisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.
Det er Anders Fuglsang-Frederiksen, der leder forskningsprojektet, som Lundbeckfonden har bevilget penge til. Formålet med projektet er at undersøge, om sygdommen ikke alene angriber den del af nervesystemet, der styrer bevægelser, men er mere udbredt og også angriber nervesystemets følesystem. Denne viden kan anvendes i udviklingen af en fremtidig medicin. Desuden vil undersøgelsens resultater medvirke til, at den korrekte diagnose kan stilles tidligere.
Dette er den første undersøgelse af ALS-patienter, hvor en lang række elektrofysiologiske tests af såvel det motoriske som det sensoriske nervesystem sammenholdes med MR-scanninger og andre undersøgelser.
De 1,5 mio. kr. er bevilget over tre år, og skal sammen med en tidligere bevilling fra Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom bruges til projektet, som hedder ”Påvirkning af det sensoriske nervesystem ved ALS? Et prospektivt multidisciplinært studie på Århus Universitetshospital.”
Projektet løber frem til udgangen af 2013.
Anders Fuglsang-Frederiksen er meget glad for at have muligheden for at nå et skridt længere i forsøget på at komme til bunds i denne alvorlige sygdom.
- Jo mere vi ved om sygdommen, jo større er vores mulighed for at gøre noget ved den, fortæller Anders Fuglsang-Frederiksen.
- Det er vigtigt at kunne stille en korrekt og tidlig diagnose – både for de enkelte patienter og i forhold til sygdommen i det hele taget.
Fakta
- Årsagen til, at man rammes af sygdommen, er ukendt, dog er sygdommen hos ca. 10 % genetisk betinget. Der er ca. 400 mennesker med diagnosen ALS i Danmark, og hvert år rammes ca. 100 nye personer af sygdommen. Behandlingen af ALS er i dag på det eksperimentelle niveau, og der findes endnu ingen behandling, der kan hindre de degenerative processer ved sygdommen.
- Den gennemsnitlige ALS-patient overlever mellem 2½ og 3½ år fra sygdomsdebuten. Diagnosen ALS kan være meget svær at stille, da der ikke findes et enkelt sygdomstegn eller en enkelt prøve, der kan give en klar diagnosticering. Desuden er forløbet af sygdommen meget forskelligt fra patient til patient.
Yderligere oplysninger
Anders Fuglsang-Frederiksen, Professor på Neurofysiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, tlf., 8949 3100 / anders.fuglsang@aarhus.rm.dk