Hjælp ambulancen
Dine erfaringer kan være med til at gøre ambulancedriften i Region Midtjylland endnu bedre. Brugertelefon samler erfaringer.
Fra den 1. december 2009 har Region Midtjylland ansvaret for, at hjælpen når hurtigt frem, og at ambulancerne i regionen kører, som de skal. Har du oplevet noget andet, så samler ambulanceberedskabets nye brugertelefon både på skuffelser og gode erfaringer, som kan være med til at forbedre ambulanceberedskabet.
Brugertelefonen svarer hverdage mellem 09.00-15.00 på telefon 70 202 201. Nummeret er åbent for alle - for eksempel patienter, pårørende og medarbejdere i sundhedsvæsnet.