Hjerte-lunge-maskinen revolutionerede behandling af hjertesygdomme. For 50 år siden blev den første patient i Århus opereret ved brug af hjerte-lunge-maskine.
Hjerte-lunge-maskinen revolutionerede behandling af hjertesygdomme. For 50 år siden blev den første patient i Århus opereret ved brug af hjerte-lunge-maskine.
Den første hjerte-lunge-maskinen i Århus var en næsten Storm P-agtig maskine bygget op omkring en såkaldt boble-oxygenator, som siden 1958 var blevet brugt ved dyreforsøg.
I julen 1960 blev den første patient i Århus opereret ved brug af hjerte-lunge-maskinen. Patienten var en ung og svært hjertesyg mand, hvis hjerteklap mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren var gået i stykker. Under operationen forsøgte kirurgerne at reparere patientens ødelagte hjerteklap. Patienten klarede ikke operationen, men allerede 3 uger senere gennemførtes den første vellykkede hjerteoperation i Århus.
Hjerte-lunge-maskinen var epokegørende, fordi man nu kunne være i live uden at hjertet slog, og samtidig gav den gennembruddet til hjertekirurgien. Indtil da var hjertet i modsætning til alle andre organer nærmest utilgængelig for kirurger, men nu var der pludselig mulighed for at operere på hjertet under kontrollerede forhold, mens det lå stille og var tømt for blod.
Siden er en række hjerteoperationer med hjerte-lunge-maskine blevet standardoperationer. I følge Dansk Hjerteregister blev der sidste år udført 505 bypass-operationer og 443 hjerteklap-operationer på Århus Universitetshospital, Skejby. Desuden blev 125 børn opereret for medfødt hjertefejl.
Hjerte-lunge-maskinen erstatter det arbejde, som hjertet og lungerne laver - nemlig at pumpe blodet rundt i kroppen og ilte blodet. Når brystkassen er åbnet, lægger kirurgerne plastikslanger (katetre) ind i de store blodårer, som fører blod ind i hjertet. På den måde kan blodet ledes væk fra hjertet og over i hjerte-lunge-maskinen. Når blodet er iltet i hjertelungemaskinen, pumpes det tilbage gennem en anden plastikslange, som er lagt ind i hovedpulsåren.
Der er mange initiativer i gang for at udvikle mere skånsomme hjerte-operationer uden brug af hjerte-lunge-maskine, men langt langt de fleste hjerteoperationer i verden udføres fortsat med hjerte-lunge-maskine, bl.a. fordi det er en meget sikker og særdeles velafprøvet metode.
Desuden er der udviklet en langtids-hjerte-lungemaskine til patienter, hvis hjerte eller lunger midlertidigt er ude af stand til at fungere. Ved lungesvigt hedder denne behandling ECMO (Extra-Corporeal Membrane Oxygenation) og kan strække sig fra få dage til adskillige uger. Antallet af ECMO-patienter har været stigende de senere år, med kraftig stigning sidste vinter pga. H1N1-influenza-epidemien. Skejby har landsfunktion for ECMO-behandling af børn og voksne i Danmark og modtager desuden jævnligt patienter fra Sverige til ECMO-behandling.
Hjerte-lungemaskinen betjenes af en perfusionist. For at starte på perfusionist-uddannelsen skal man have en sundhedsfaglig eller medikoteknisk uddannelse. Uddannelsen består af dels praktisk oplæring som ansat ved en hjertekirurgisk afdeling, dels teoretisk uddannelse på Den Skandinaviske Skole for Kardiovaskulær Teknik, som ligger i Skejby. Uddannelsen er 2-årig og afsluttes med et forskningsprojekt, hvorefter man kan kalde sig perfusionist eller 'Master of Cardiovascular Technology'.
På verdensplan har millioner af patienter haft gavn af hjerte-lunge-maskinen under en operation. Principperne er stort set de samme i dag som for 50 år siden, men risikoen for død og alvorlige bivirkninger har været jævnt faldende pga. bedre kirurgi, anæstesi og perfusion.
Yderligere information:
Perfusionist Pia Sprogøe, 89 49 54 98, piasprog@rm.dk
Ledende overlæge Lars Ilkjær, 30 92 23 94, larsilkj@rm.dk
Professor Vibeke Hjortdal, 89 49 54 04, vibehjor@rm.dk
Region Midtjylland
