Sådan kan kroppen kende herpesvirus

Virus: Meget små infektiøse partikler med eget arvemateriale (et genom af enten RNA eller DNA). Virus kan ikke overleve alene – de kan kun formere sig inde i celler, fordi de skal bruge cellens proteiner til at danne nye nye viruspartikler. Virusinfektioner giver anledning til mange forskellige sygdomme som f.eks. influenza, mæslinger og skoldkopper.

Interferoner: Proteiner produceret af legemets celler. Har betydning for regulering af kroppens immunforsvar og spiller specielt en stor rolle imod mange forskellige virusinfektioner.

Cytokiner: Biologisk særdeles aktive proteiner, der formidler kommunikation mellem kroppens celler.

Kemokiner: En undergruppe af cytokinerne - Kemotaktiske cytokiner - der tiltrækker celler til specifikke steder i kroppen.

Herpes simplex virus (HSV): Giver hud- og slimhindeinfektioner som forkølelsessår og genitalieherpes. Infektionen viser sig som småblærer, der efter nogle dage bliver pusfyldte for siden at dækkes af skorper. Smitten overføres via væske i blærerne, via spyt og vaginalsekret. Infektionen kan være smertefuld, men er oftest godartet. Dog kan mennesker med defekt immunforsvar (f.eks. AIDS patienter og nyfødte børn) få udbredt sygdom med høj risiko for følgeskader og høj dødelighed.

AIDS (acquired immuno deficiency syndrome): Dødeligt forløbende sygdom forårsaget af HIV (human immundefekt virus). Sygdommen er karakteriseret ved svært nedsat immunforsvar.

Vaccine: Præparat, der kan fremkalde en immunitet mod en infektionssygdom eller andre sygdomstilstande. Velkendte vacciner er poliovaccinen, stivkrampevaccinen og MFR (mæslinge-fåresyge-rødehunde) vaccinen til børn..

Immunitet: Man er uimodtagelig for en bestemt infektionssygdom.

Immunforsvar: Har til opgave at genkende og reagere på fremmede molekylstrukturer, der ikke i forvejen forekommer i organismen. I immunforsvaret indgår der fysiske barrierer som huden, aktive stoffer som cytokiner og interferoner og desuden en række specifikke celler.