Stærkt overvægtige patienter kræver god plads på hospitalet
Region Midtjylland har forsket i pladskrav til store patienter. Og det viser sig, at hospitalets personale skal have i omegnen af 23 m2 til at flytte 230 kg, hvis de skal kunne hjælpe meget overvægtige patienter, uden selv at komme til skade.
Region Midtjylland har forsket i pladskrav til store patienter. Og det viser sig, at hospitalets personale skal have i omegnen af 23 m2 til at flytte 230 kg, hvis de skal kunne hjælpe meget overvægtige patienter, uden selv at komme til skade.
Armkræfter og en stærk ryg er godt – men god plads er essentielt, når stærkt overvægtige patienter skal flyttes fra en seng til en kørestol. Det viser den grundforskning som Koncern HR, Fysisk arbejdsmiljø i Region Midtjylland har gennemført med støtte fra Forebyggelsesfonden.
Der skal god plads til 230 kg
Koncern HR, Fysisk arbejdsmiljø er kommet frem til, at der er brug for et gulvareal på minimum 22 kvadrat meter, hvis en patient på f.eks. 230 kg, skal flyttes sikkert fra en seng til en kørestol med loftlift.
- Vi har undersøgt, hvor meget plads der skal til, hvis personalet skal pleje en overvægtig patient, og ikke hver dag først skal bruge tid på at flytte rundt på møbler og maskiner, forklarer ergonomisk konsulent i Koncern HR, Fysisk arbejdsmiljø i Region Midtjylland, Anita Vesterdorf.
- Og faktisk har det overrasket mig, hvor mange kvadratmeter der reelt skal til, siger hun. Når vi har placeret det inventar, der hører til en sengestue har vi beregnet sengestuen til knap 39 m2 og badeværelset lige under 17 m2.
Stor udfordring, der vokser
Målt over en årrække er patienterne blevet stadig større og tungere, og det stiller særlige krav til personalet, hvis de skal undgå at få deres eget helbred i klemme. På trods af kurser og forsigtighed, sker der stadig uheld, som resulterer i sygemeldinger.
Forskning i pladsbehov er særligt interessant lige nu, fordi der flere steder i landet bliver planlagt store hospitalsbyggerier. I Region Midtjylland bliver der eksempelvis tegnet på hospitaler i både Skejby ved Århus og i Gødstrup ved Herning.
Fakta
- Hent vejledningen ”Pladskrav til svært overvægtige patienter/ bariatriske patienter”. (pdf, 999,0 KB).
- Vejledningen i pladskrav til svært overvægtige patienter er skrevet til bygherrer, arkitekter, ingeniører og personale på Hospitaler.
- Materialet er baseret på 1:1 målinger med en figurant på 230 kg. Tegningerne er i målestok 1:50 og kan kopieres og dermed afprøves på egne tegninger.
- Designguides til hospitalsbyggeri i Region Midtjylland.
Flere oplysninger
- Ergonomisk konsulent i Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø, Anita E. Vesterdorf, tlf. 8728 5616 / 2962 2711 / anita.vesterdorf@stab.rm.dk / www.fa.rm.dk Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer.