Hvilken reparation er bedst til patienter med utætte hjerteklapper?
En saddelformet stabiliserende ring kan støtte og skåne den reparerede mitralklap

Utæthed af hjerteklappen mellem venstre for- og hjertekammer (mitralklappen) er den hyppigste hjerteklapsygdom i den vestlige verden. Ifølge Hjerteforeningens statistikker indlægges i Danmark hvert år ca. 4.400 mennesker i den erhvervsaktive alder for at få en ballonudvidelse eller bypassoperation. Og mange af disse patienter har problemer med mitral-hjerteklappen.
På trods af udvikling af avancerede klap-bevarende operationer hvor der indsættes en stabiliserende ring omkring den reparerede mitralklap er disse operationer forbundet med mindre holdbarhed og flere komplikationer end andre hjerteklap-operationer, primært pga. utilstrækkelig tætning af hjerteklappen. Problemet resulterer i uønskelige konsekvenser for patienterne, og kan ofte være en livstruende tilstand.
I samarbejde med amerikanske forskere har forskere fra Århus Universitetshospital, Skejby forsøgt at finde den optimale udformning af ringen, således at den stabiliserende virkning kan yde optimal beskyttelse af den reparerede hjerteklap, og som kan tilpasse sig den ydre belastning fra den omgivende hjertemuskulatur og hermed forbedre holdbarheden af operationen. Udformningen i mitral-ringe har i flere år været grundlag for bekymring både blandt forskere samt i firmaer som udvikler disse ringe.
Under studiet blev det 3-dimensionelle dynamiske bevægelsesmønster af hjertet først belyst med små indopererede ultralyds krystaller. Derefter blev bevægelsen af klappens flige kortlagt ved at implantere reference-ringe som kan bestemme hvilken udformning er bedst: Flad eller saddelformet. Bevægelserne af fligene viste sig at være mest skånsomme ved den saddelformede udformning.
Resultater fra studiet har bidraget til forståelse af mekanismerne i mitral klappen og givet et rationelt grundlag for et forbedret ring-design til behandling af patienter med utætte mitralklapper.
Resultaterne er publiceret i følgende originalartikel:
Saddle-shaped mitral valve annuloplasty rings improve leaflet coaptation geometry. Jensen MO, Jensen H, Levine RA, Yoganathan AP, Andersen NT, Nygaard H, Hasenkam JM, Nielsen SL. J Thorac Cardiovasc Surg. 2011 Feb 15
Yderligere information:
Civilingeniør, ph.d., lektor Morten Ølgaard Jensen, T-Forskning, Århus Universitetshospital, Skejby, tlf. 20 21 40 91
http://pure.au.dk/portal/da/morten.jensen@ki.au.dk