Ny dansk forskning kan redde flere tuberkulose-ramte fra at dø
Opfølgende besøg vil kunne sikre, at op mod 450.000 flere patienter vil få korrekt diagnose og behandling.
Opfølgende besøg vil kunne sikre, at op mod 450.000 flere patienter vil få korrekt diagnose og behandling.
1,7 millioner mennesker dør hvert år af tuberkulose i udviklingslande. Men det reelle tal er større end hidtil troet. Det afslører ny dansk forskning, som også viser vejen til, hvordan man kan redde flere tuberkulose-ramte fra at dø.
Mange patienter, som mistænkes for tuberkulose, får ikke stillet diagnosen ved første lægekonsultation, selv om de har sygdommen. Det er fordi, man i de fattigste lande, kun har adgang til almindelig mikroskopi som sammenlignet med mere avancerede laboratoriemetoder kun påviser tuberkulose hos halvdelen af dem, der lider af sygdommen. Konsekvensen er, at alt for mange ender med at dø af sygdommen, selv om den kan behandles.
450.000 flere i behandling
Nye resultater fra forskning på Aarhus Universitetshospital og det vestafrikanske land Guinea Bissau viser, at langt flere kan reddes fra at dø af tuberkulose ved simple midler. Blot ved et opfølgende besøg hos den tuberkulose-mistænkte, vil man kunne stille diagnosen hos 5% flere. Da der hvert år konstateres 9 millioner tilfælde med tuberkulose, svarer det til, at man vil kunne diagnosticere 450.000 ekstra patienter, som man derefter vil kunne sætte i behandling.
Mange, der ikke får stillet tuberkulosediagnosen, dør af sygdommen inden for en måned. Derfor er et opfølgende undersøgelse af patienten vigtig kort tid efter første undersøgelse.
Resultaterne bygger på en undersøgelse af 428 vestafrikanere mistænkt for lungetuberkulose. Ved den første undersøgelse fik i alt 106 personer af disse stillet diagnosen tuberkulose. Danske forskere fulgte op på de resterende, som ikke fik stillet diagnosen ved første undersøgelse. Allerede en måned efter var 13 af patienterne døde. Forskerne viste, at 9 af dem med stor sandsynlighed døde af tuberkulose. Blandt de overlevende havde 89 patienter stadig symptomer på tuberkulose, og hos 5 af disse kunne man stille diagnosen tuberkulose. Dermed konkluderer forskerne, at man uden større omkostninger og uden tekniske komplicerede løsninger kan redde mange flere fra at dø af tuberkulose.
Register til opfølgning
Undersøgelsen giver anledning til at overveje om WHO’s skøn over antallet af tuberkoloseramte i verden er for lavt sat samt om strategien for bekæmpelse af tuberkulose bør ombefatte et register over tuberkulose-mistænkte som man kan følge op på.
Det anbefaler WHO’s førende tuberkulose-ekspert, professor Anthony Harries, som i en leder i tidsskriftet International Journal for Tuberculosis and Lung Disease fremhæver væsentligheden af disse nye fund. Han mener, at der er alt for lidt forskning af patienter mistænkt for tuberkulose, som ikke får diagnosen i første omgang, og han opfordrer til, at verdenssamfundet gør noget ved det nu. Det skal sikre, at undersøgelserne af tuberkuloseramte i fattige lande bliver forbedret, så man følger op på patienternes tilstand.
Fakta
Torsdag d. 24/3 er World Tuberculosis Day.
Læs mere på: www.stoptb.org/events/world_tb_day
og www.worldtbday.org
Tuberkuloseundersøgelse
Undersøgelse for tuberkulose foregår stadig i mange ulande ved en farvning af opspyt og mikroskopi med solspejl som lyskilde. I mere avancerede laboratorier kan man lave dyrkning af bakterien, der giver sygdommen, og man kan påvise DNA fra bakterien med en såkaldt PCR-teknik (Polymerase Chain Reaction).
Patienter i ulande henvender sig ofte på et underbemandet sundhedscenter, der mangler basale faciliteter, og hvis den første undersøgelse er negativ, er der ofte ikke noget supplerende tilbud. Men hvis man forsøger antibiotikabehandling og foretager røntgenundersøgelse samt følger op på patienterne efter et stykke tid med fornyet mikroskopi af opspyt, vil man selv med begrænsede faciliteter kunne stille tuberkulosediagnosen hos flere i anden omgang.
Resultaterne er i denne uge publiceret i følgende videnskabelige artikel:
Porskrog A, Bjerregaard-Andersen M, Oliveira I, Joaquim LC, Camara C, Rabna P, Aaby P, Andersen PL, Wejse C. Enhanced tuberculosis identification through 1-month follow-up of smear-negative tuberculosis suspects. The International Journal of Tuberculosis and Lung Disease; 2011 Apr;15(4):459–464.
Undersøgelsen er udført i et samarbejde mellem Bandim Health Project, Guinea Bissau og Infektionsmedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby.
Du kan læse mere om The Bandim Health Project på www.bandim.org
Flere oplysninger
Leder af forskerteamet, læge Christian Wejse, Aarhus Universitetshospital
519 44 519 / wejse@dadlnet.dk
Opfølgende besøg vil kunne sikre, at op mod 450.000 flere patienter vil få korrekt diagnose og behandling.
1,7 millioner mennesker dør hvert år af tuberkulose i udviklingslande. Men det reelle tal er større end hidtil troet. Det afslører ny dansk forskning, som også viser vejen til, hvordan man kan redde flere tuberkulose-ramte fra at dø.
Mange patienter, som mistænkes for tuberkulose, får ikke stillet diagnosen ved første lægekonsultation, selv om de har sygdommen. Det er fordi, man i de fattigste lande, kun har adgang til almindelig mikroskopi som sammenlignet med mere avancerede laboratoriemetoder kun påviser tuberkulose hos halvdelen af dem, der lider af sygdommen. Konsekvensen er, at alt for mange ender med at dø af sygdommen, selv om den kan behandles.
450.000 flere i behandling
Nye resultater fra forskning på Aarhus Universitetshospital og det vestafrikanske land Guinea Bissau viser, at langt flere kan reddes fra at dø af tuberkulose ved simple midler. Blot ved et opfølgende besøg hos den tuberkulose-mistænkte, vil man kunne stille diagnosen hos 5% flere. Da der hvert år konstateres 9 millioner tilfælde med tuberkulose, svarer det til, at man vil kunne diagnosticere 450.000 ekstra patienter, som man derefter vil kunne sætte i behandling.
Mange, der ikke får stillet tuberkulosediagnosen, dør af sygdommen inden for en måned. Derfor er et opfølgende undersøgelse af patienten vigtig kort tid efter første undersøgelse.
Resultaterne bygger på en undersøgelse af 428 vestafrikanere mistænkt for lungetuberkulose. Ved den første undersøgelse fik i alt 106 personer af disse stillet diagnosen tuberkulose. Danske forskere fulgte op på de resterende, som ikke fik stillet diagnosen ved første undersøgelse. Allerede en måned efter var 13 af patienterne døde. Forskerne viste, at 9 af dem med stor sandsynlighed døde af tuberkulose. Blandt de overlevende havde 89 patienter stadig symptomer på tuberkulose, og hos 5 af disse kunne man stille diagnosen tuberkulose. Dermed konkluderer forskerne, at man uden større omkostninger og uden tekniske komplicerede løsninger kan redde mange flere fra at dø af tuberkulose.
Register til opfølgning
Undersøgelsen giver anledning til at overveje om WHO’s skøn over antallet af tuberkoloseramte i verden er for lavt sat samt om strategien for bekæmpelse af tuberkulose bør ombefatte et register over tuberkulose-mistænkte som man kan følge op på.
Det anbefaler WHO’s førende tuberkulose-ekspert, professor Anthony Harries, som i en leder i tidsskriftet International Journal for Tuberculosis and Lung Disease fremhæver væsentligheden af disse nye fund. Han mener, at der er alt for lidt forskning af patienter mistænkt for tuberkulose, som ikke får diagnosen i første omgang, og han opfordrer til, at verdenssamfundet gør noget ved det nu. Det skal sikre, at undersøgelserne af tuberkuloseramte i fattige lande bliver forbedret, så man følger op på patienternes tilstand.
Fakta
Torsdag d. 24/3 er World Tuberculosis Day.
Læs mere på: www.stoptb.org/events/world_tb_day
og www.worldtbday.org
Tuberkuloseundersøgelse
Undersøgelse for tuberkulose foregår stadig i mange ulande ved en farvning af opspyt og mikroskopi med solspejl som lyskilde. I mere avancerede laboratorier kan man lave dyrkning af bakterien, der giver sygdommen, og man kan påvise DNA fra bakterien med en såkaldt PCR-teknik (Polymerase Chain Reaction).
Patienter i ulande henvender sig ofte på et underbemandet sundhedscenter, der mangler basale faciliteter, og hvis den første undersøgelse er negativ, er der ofte ikke noget supplerende tilbud. Men hvis man forsøger antibiotikabehandling og foretager røntgenundersøgelse samt følger op på patienterne efter et stykke tid med fornyet mikroskopi af opspyt, vil man selv med begrænsede faciliteter kunne stille tuberkulosediagnosen hos flere i anden omgang.
Resultaterne er i denne uge publiceret i følgende videnskabelige artikel:
Porskrog A, Bjerregaard-Andersen M, Oliveira I, Joaquim LC, Camara C, Rabna P, Aaby P, Andersen PL, Wejse C. Enhanced tuberculosis identification through 1-month follow-up of smear-negative tuberculosis suspects. The International Journal of Tuberculosis and Lung Disease; 2011 Apr;15(4):459–464.
Undersøgelsen er udført i et samarbejde mellem Bandim Health Project, Guinea Bissau og Infektionsmedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby.
Du kan læse mere om The Bandim Health Project på www.bandim.org
Flere oplysninger
Leder af forskerteamet, læge Christian Wejse, Aarhus Universitetshospital
519 44 519 / wejse@dadlnet.dk