Flere og flere vejer for meget, og det stiller krav til læger og andet sundhedspersonale om at være opmærksomme på de behandlings- og plejemæssige udfordringer, man kan komme ud for i mødet med overvægtige patienter.




Flere og flere vejer for meget, og det stiller krav til læger og andet sundhedspersonale om at være opmærksomme på de behandlings- og plejemæssige udfordringer, man kan komme ud for i mødet med overvægtige patienter.

Fedme er kompliceret af en række følgesygdomme, for eksempel hjerte-kar-sygdomme, vejrtrækningsbesvær (søvnapnø syndrom/Pickwick-syndrom), fedtlever (non-alkoholisk steatohepatitis) og ophobning af væske (ødemer).

En af de faldgruber, sundhedspersonale skal være opmærksom på, er, at det kan være svært at skelne mellem overvægt og væskeophobning, da flere symptomer og fund er ens. Hævelse af dele af kroppen som for eksempel benene kan skyldes ødemvæske eller aflejring af fedt, og det kan være svært at se forskel. Fedme giver desuden tendens til dårligt blodafløb (venøs insufficiens) fra benene, og det giver også vand i benene. Aflejring af fedt og væskeophobning resulterer ligeledes begge i tiltagende kropsvægt og stigende BMI.

I svære tilfælde oplever både overvægtige og patienter med for meget væske i kroppen vejrtrækningsbesvær, træthed og et nedsat funktionsniveau.

Derfor kræver behandling med vanddrivende medicin og udredning ved akut nyresvigt særlig opmærksomhed, når det drejer sig om overvægtige patienter. Sammen med gennemgang af sygehistorien og undersøgelse af patienten kan lægen gøre brug af den biokemiske markør, karbamid/kreatinin-ratio i diagnostikken, idet dehydrering ofte fører til høj karbamid/kreatinin-ratio.

Betragtningerne er publiceret i følgende kasuistik: Lassen CK and Jespersen Bente, Management of diuretic treatment: A challenge in the obese patient, Scandinavian Journal of Urology and Nephrology, April 2011, Vol. 45, No. 3 , Pages 220-222