Smidig fordeling forkorter ventetid
Et nyt center i Region Midtjylland sørger for at udnytte ledige tider på hospitalerne, så patienterne hurtigere kan komme til.

Og de første opgørelser af centrets aktivitet viser, at patienterne rent faktisk kommer hurtigere til. I sine første tre levemåneder fik 72 procent af patienterne en tid inden for behandlingsfristen på en måned. Tidligere skete det kun for 33 procent af patienterne.
- Det er utrolig glædeligt, at vi med en smidigere fordeling kan hjælpe patienterne hurtigere, siger formand for Region Midtjyllands hospitalsudvalg, Carl Johan Rasmussen (S).
I første omgang har centret taget sig af patienter fra Århus med idrætsskader. Men Elektivt Visitationscenter, som centret hedder, har kraftigt vokseværk. Siden februar er aktiviteten udvidet til at omfatte idrætsmedicinske patienter fra hele regionen og til april, maj, september og oktober udvider centret yderligere, så aktiviteten kommer til at dække patienter med henholdsvis hånd-, knæ- og fødder-, skulder- og rygproblemer.
Udnytter egen kapacitet
Carl Johan Rasmussen er godt tilfreds med, at centret på den måde er med til at begrænse antallet af patienter, der bliver behandlet på dyre privathospitaler.
En opgørelse, som regionsrådet netop har behandlet, viser, at Region Midtjylland hver måned sender omkring 1.000 patienter til behandling på privathospitaler eller hospitaler, som regionen har aftaler med.
Det antal vil regionsrådet rigtig gerne holde på så lavt niveau som muligt, og her spiller Elektivt Visitationscenter, en vigtig rolle.
- Først og fremmest er det vigtigt for vores patienter, at de kommer til hurtigst muligt. Men det er også afgørende, at vi får mest muligt for pengene. Derfor skal vi sørge for at udnytte vores egen kapacitet fuldt ud, siger Carl Johan Rasmussen.
Fakta
• Regionsrådet besluttede sig for at oprette Elektivt Visitationscenter som en forsøgsordning på regionsrådsmødet 16. juni 2010
• 4. oktober 2010 begyndte Idrætsklinikken på Århus Sygehus at sende henvisninger til centret.
• Siden oktober er ventetiden på Idrætsklinikken faldet fra 10 – 12 uger til 2 uger.
• Regionsrådet behandler en evaluering af Elektivt Visitationscenter på regionsrådsmødet den 22. juni 2011
• Elektivt Visitationscenter ”bor” på Regionshospitalet Silkeborg, men er en funktion der dækker hele regionen.
Læs orientering om etablering af Elektivt Visitationscenter
Flere oplysninger
Formand for Region Midtjyllands Rådgivende Udvalg Vedrørende Hospitaler, Carl Johan Rasmussen (S) 8691 4657 / 2068 1836 / carljohan.rasmussen@rr.rm.dk
Kontorchef i Sundhedsplanlægning, Flemming Bøgh Mikkelsen 8728 4451 / 2099 3276 / flemming.boegh@stab.rm.dk
Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer