Midtjysk viden kommer i spil i Shanghai
01-04-2011
Midtjysk viden om brugerdreven innovation og kinesisk teknologi spiller smukt sammen i et aktuelt udviklingsprojekt. Samarbejdet resulterer nu i, at flere kinesiske hospitaler kan introducere elektroniske patientjournaler med ekstra brugervenlighed for læger, patienter og plejepersonale.
I dette projekt er det danske Alexandra Instituttet i samarbejde med det kinesiske it-firma Tanrui Information Technologies Co. Ltd.
Eftersom der i Region Midtjylland arbejdes intenst med lignende processer i relation til elektronisk patientjournaler, har firmaerne Cetrea og Systematic vist interesse i det dansk-kinesiske projekt og i at møde de kinesiske partnere. Det bliver muligt i løbet af 2011, hvor projektdeltagerne mødes i region Midtjylland for at videreudvikle projektet, diskutere yderligere samarbejdsmuligheder og mødes med midtjyske virksomheder og hospitaler.
Læs mere på hjemmesiden for Region Midtjyllands Repræsentationskontor i Shanghai og se regionsrådsformand Bent Hansen blive interviewet til tv i Shanghai.
Eller kontakt:
Jesper Algren Thomsen, udviklingskonsulent
Regional Udvikling, Region Midtjylland
Telefon: 8728 5158
Mobil: 2168 0856
jesper.thomsen@ru.rm.dk