I 2001 flyttede Infektionsmedicinsk Afdeling til Skejby fra utidssvarende lokaler på Marselisborg Hospital.

Infektionsmedicinsk Afdeling har været igennem store udfordringer, og på den relativt korte tid i Skejby har afdelingen stiftet bekendtskab med helt nye sygdomme som f.eks. SARS, fugleinfluenza, svineinfluenza og en lang række infektioner, der ikke længere behandles med almindeligt antibiotika.

Derfor inviterer Infektionsmedicinsk Afdeling til et eftermiddagsarrangement
fredag 13. maj kl. 14.00-18.15 i Stakladen, Nordre Ringgade 3.
Arrangementet handler om hiv, influenza og SARS, og ud over de lægefaglige indlæg er der indlæg fra sognepræsten Kathrine Lilleør og skuespilleren Peter Mygind.

- Vi synes, det er vigtigt at markere denne dag og har derfor valgt temaet 'Det smitter'. Der er mange ting, der smitter, og det har afdelingen været bevidst om, også når det har drejet sig om medarbejdere og kultur i afdelingen.
Vi har derfor prøvet at sammensætte et program, der afspejler det, der smitter, siger professor Lars Østergaard.

Eftermiddagsarrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding. Om aftenen fortsætter festlighederne med revy og koncert med kopi-bandet Queen Machine.

„En af de allerstørste landvindinger gennem de seneste 10 år har været behandlingen af HIV og AIDS og derfor har vi valgt at lade Queen Machine afslutte dagen, som en hyldest til en af de største HIV-smittede kunstnere, nemlig Freddie Mercury,“ siger Lars Østergaard.

Læs mere om Det smitter

Program
Kl. 14.00 – 14.15
Velkomst v/Lars Østergaard, dr. med, ph.d., professor, ledende overlæge, Infektionsmedicinsk Afdeling QÅrhus Universitetshospital

Kl. 14.15 – 14.45
“Lidt om lidelse, tilgivelse og noget om frugter” v/Kathrine Lilleør, cand.theol., ph.d., sognepræst, forfatter og debattør

Kl. 14.45 – 15.00
Pause

Kl. 15.00 – 15.45
The history of HIV v/Suzanne Crowe, professor, The Alfred Hospital, Melbourne, Australia

Kl. 15.45 – 16.15
Pause

Kl. 16.15 – 17.00
The history of Influenza and SARS v/John Mills, professor, Faculty of Medicine, Monash University, Melbourne, Australia

Kl. 17.00 – 17.15
Pause

Kl. 17.15 – 18.00
“Frit fra leveren” Peter Mygind, skuespiller

Kl. 18.00 – 18.15
Afslutning af den faglige del