Stadig flere scannes for hjertesygdom i Region Midtjylland
Borgere med hjerteproblemer har høj politisk prioritet i det danske sundhedsvæsen. Derfor blev der i 2010 på landsplan indført såkaldte hjertepakker, hvor patienter med ikke-akutte livstruende hjerteproblemer sikres en hurtig undersøgelse og behandling. Region Midtjylland er godt med.

Hospitalerne i Region Midtjylland overholder stort set alle de korte ventetider i disse hjertepakker. Overholdelse af hjertepakkernes mål for hurtig undersøgelse og behandling af de mest syge patienter betyder, at kapaciteten på afdelingerne er presset. Samtidig er der kommet en stor stigning i antallet af patienter, der henvises til undersøgelse for hjerteproblemer.
Aktuelle tal fra Region Midtjylland viser, at langt flere borgere end tidligere scannes for hjertesygdom. I 2008 blev der på hjerteafdelingerne i Region Midtjylland foretaget omkring 40.000 ultralydsundersøgelser af hjertet (ekkokardiografier). I 2010 var antallet steget til 50.000.
Det øgede pres på hjerteafdelingerne betyder, at de mindre syge patienter, der af deres praktiserende læge ikke vurderes at have akutte eller livstruende problemer, kan få længere ventetid. For patienter, der ikke er i pakkeforløb, undersøges 90 % inden 62 dage fra henvisningen. Halvdelen er undersøgt inden for 16 dage. Alle patienter får information om mulighederne for at vælge et andet offentligt hospital med eventuel kortere ventetid, eller et privathospital, hvis ventetiden overstiger 1 måned. De praktiserende læger har også altid mulighed for at kontakte hjerteafdelingerne for at få vurderet patienterne og afklare behovet for, at patienten kommer hurtigere til undersøgelse.
Patienter med akutte livstruende problemer oplever ingen ventetid.
Der arbejdes hårdt på hjerteafdelingerne i Region Midtjylland for at følge med udviklingen på hjerteområdet. Som eksempel har man på hjerteafdelingen på Regionshospitalet Herning foretaget en række tiltag for at strømline arbejdsgangene og optimere udnyttelsen af den kardiologiske ekspertise. Man har udvidet åbningstiden i hjerteambulatoriet og udfører nu 14 ekstra ekkokardiografier om ugen. På Regionshospitalet Viborg er der igangsat et arbejde med opgaveflytning, sådan at erfarne sygeplejersker og yngre læger uddannes til at foretage ekkokardiografier med mulighed for rådgivning fra en hjertespecialist.
– Der skal ikke være nogen tvivl om, at der er travlhed på vores hospitaler. Det betyder en skarp prioritering, hvor de patienter, der er mest syge, behandles først. Mindre syge patienter kan få længere ventetid, men er der tvivl om tilstanden, kommer patienterne hurtigt til undersøgelse. Der er ingen ventetid for akutte patienter og vores hospitaler overholder de korte ventetider i hjertepakkerne, siger Bent Hansen.