Udvalgte børn og unge styrer selv deres behandling med blodfortyndende medicin lige så godt som ved den etablerede behandling.
Udvalgte børn og unge styrer selv deres behandling med blodfortyndende medicin lige så godt som ved den etablerede behandling, hvor det er lægen, der styrer medicinen. Det viser et nyt studie fra Århus Universitetshospital.
For at nedsætte risikoen for blodpropper hos udsatte patienter, behandles de med blodfortyndende medicin (AK-behandling).
Behandlingen indebærer imidlertid en vanskelig balance mellem over- og underbehandling. Underbehandling kan give blodpropper, og overbehandling kan føre til blødninger. Nøje kontrol af AK-behandlingen er derfor nødvendig.
Patienten får hyppigst taget en blodprøve, som analyseres på et laboratorium. Herved bestemmes en International Normalized Ratio (INR)-værdi, som lægen anvender til at bestemme dosis af medicinen i form af vitamin K-antagonister (VKA) (f.eks. warfarin (Marevan) eller phenprocoumon (Marcoumar)).
Kvaliteten af AK-behandlingen afhænger af, hvordan behandlingen bliver styret.
Selvstyret AK-behandling samt selvtestning ser ud til at øge behandlingskvaliteten.
Ved selvtesting måles INR på et transportabelt apparat (koagulometer), og en læge bestemmer dosis af VKA, og ved selvstyring bestemmer patienten også selv medicindosis.
Børn og unge i AK-behandling giver specielle udfordringer, fordi de bl.a. har hyppige ændringer i INR-værdierne, hyppige lægebesøg, smerter og problemer ved normal blodprøvetagning.
En oversigt af litteraturen på dette område identificerede 11 studier med i alt 284 patienter og en gennemsnitlig opfølgningstid på 22 måneder. Kun et studie var et randomiseret studie, mens resten var observationelle studier. Der blev fundet en tid indenfor terapeutisk INR-niveau på 63 – 84 %, hvilket er tilfredsstilende.
Koagulometrene kan anvendes til klinisk brug, men der bør foretages regelmæssig ekstern kvalitetskontrol af de anvendte apparater.
Det kan samlet konkluderes, at selvtestning samt selvstyret AK-behandling er mindst lige så god, og muligvis bedre end konventionel AK-behandling hos udvalgte børn og unge. Større randomiserede studier er dog påkrævet for at undersøge, om disse nye metoder er konventionel AK-behandling overlegen.
Fakta
Resultaterne er publiceret i følgende originalartikel:
Thomas D. Christensen, Torben B. Larsen, Vibeke E. Hjortdal. Self-testing and self-management of oral anticoagulation therapy in children. Thrombosis and Haemostasis 2011 Jun 9;106(3) [Epub ahead of print].
Flere informationer
Afdelinglæge på Århus Universitetshospital, Thomas Decker Christensen: 2941 8528 / tdc@ki.au.dk
Region Midtjylland
