Kvinder, der af Region Midtjylland bliver inviteret til screening for brystkræft, kan nu selv ændre tidspunktet eller melde fra på nettet.
Kvinder, der af Region Midtjylland bliver inviteret til screening for brystkræft, kan nu selv ændre tidspunktet eller melde fra på nettet.
Siden april har mere end 1400 kvinder allerede benyttet sig af muligheden og har besøgt hjemmesiden www.folkeundersoegelser.rm.dk for og ændre eller aflyse deres aftale.
- Det giver stor fleksibilitet at kunne vælge en ny tid, når det passer den enkelte bedst. I stedet for at skulle ringe i telefontiden mellem klokken 9 og 12, kan kvinderne nu ændre eller afbestille deres tid døgnet rundt, siger overlæge, ph.d. Berit Sanne Andersen, der er leder af Afdeling for Folkeundersøgelser.
Muligheden for online selvbetjening opfylder et stort ønske hos kvinderne. I en brugerundersøgelse, som Region Midtjylland offentliggjorde i marts, svarede 72 procent af kvinderne, at det var sandsynligt, at de ville benytte sig af muligheden for at ændre tidspunktet eller melde fra på nettet.
- Selvom en stor del af kvinderne foretrækker, at kunne gå på nettet og ombooke deres tid, er det dog fortsat muligt at kontakte Afdeling for Folkeundersøgelser telefonisk, og aftale et andet tidspunkt, understreger Berit Sanne Andersen.
Mulighed for på nettet at ændre tid til brystkræftscreening
Fakta
Region Midtjylland inviterer årligt 75.000 kvinder til brystkræftscreening (fremmødet er cirka 80 procent).
Screeningerne for brystkræft i Region Midtjylland sker på klinikker i Horsens, Aarhus, Randers, Viborg og Holstebro.
Det er kvinder i aldersgruppen 50-69 år, der hvert andet år inviteres til screening for brystkræft.
Screening for brystkræft i Region Midtjylland koordineres af Afdeling for Folkeundersøgelser, der er placeret på Regionshospitalet Randers.
Læs mere på www.kraeftscreening.rm.dk.