Region Midtjylland holdt mandag den 25. juli et minuts stilhed for at mindes de norske ofre for angrebene i fredags i Norge.
Region Midtjylland holdt mandag den 25. juli et minuts stilhed for at mindes de norske ofre for angrebene i fredags i Norge.
Dermed fulgte regionen opfordringen fra statsministeren Lars Løkke Rasmussen om, at det officielle Danmark mindes ofrene for angrebene i Oslo og på Utøya. Markeringen sker for at vise solidaritet med Norge, hvor der på samme tidspunkt vil blive holdt et minuts stilhed. Det samme vil ske i Sverige.
- Tragedien i Norge var ikke kun et meningsløst og fejt angreb på uskyldige mennesker. Det var et angreb på selve de værdier, som vores lande bygger på. Det var et angreb på os alle, siger statsministeren i en udtalelse.
- I denne sorgens stund skal vi stå sammen med det norske folk. Jeg opfordrer derfor alle danskere til at være med til at udtrykke vores solidaritet ved at observere et minuts stilhed til minde om ofrene, siger han.
På vegne af
Bo Johansen, regionsdirektør