Aarhus Universitetshospital er klar til at indvie landets første MEG-skanner, som er doneret af Veluxfondene. Skanneren åbner nye muligheder for at lave banebrydende forskning i menneskets bevidsthed og opnå forskningsbaserede gennembrud i behandlingen af patienter med hjernesygdomme.
Hvor starter en tanke i hjernen? Og hvor sidder epilepsi i hjernen på en patient? Disse og mange andre spørgsmål vil kunne undersøges med en såkaldt MEG-skanner, som Aarhus Universitetshospital nu er klar til at tage i brug. Skanneren betyder et stort skridt fremad i muligheden for at forske i hjernens funktioner og opnå gennembrud i behandlingen af patienter med hjernesygdomme.
Pressen er velkommen til at deltage i indvielsen af den nye MEG-skanner, som foregår: mandag 29. aug. kl. 15-16.30 på Aarhus Universitetshospital
MEG-scanneren har kostet 16 mio. kr., som er doneret af Veluxfondene til Dansk NeuroforskningsCenter (DNC) på Aarhus Universitetshospital. Desuden har Region Midtjylland, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital bidraget økonomisk til specielle lokaler til skanneren, som skal være isoleret fra magnetiske felter og rystelser.
Det særlige ved skanneren er, at den kan registrere de magnetiske felter, som dannes rundt om hovedet, når hjernecellerne kommunikerer med hinanden ved hjælp af elektriske impulser. MEG-skanneren er den første i Danmark, som kan måle på hele hjernen.
Et spændende kig ind i hjernen
MEG-skanneren får stor betydning for den hjerneforskning, som foregår i Århus.
- Vores forskning i bl.a. menneskets bevidsthed og måden hvorpå hjernen sætter os i stand til at opleve verden omkring os, laves bedst med en MEG-skanner. Hidtil har vi været afhængige af at lave forskning med samarbejdspartnere i bl.a. Storbrittanien, Finland, Holland og Tyskland. Men nu kan vi lave den type forskning selv, siger Leif Østergaard, leder af hjerneforskningscenteret CFIN på Aarhus Universitetshospital.
Flere hjerneforskere står allerede klar til at bruge MEG-skanneren. Bl.a. skal der forskes i, hvorvidt ludomaners hjerneaktivitet er forskellig fra almindelige menneskers, når de skal vurdere personlige egenskaber hos sig selv eller andre. Og i et andet projekt skal det undersøges, om visse former for musik ændrer hjerneaktiviteten hos hvilende mennesker – m.h.p. at vurdere, om musikken har en terapeutisk effekt.
- I Århus har vi nu en MEG-skanner, MRI-skannere og PET-skannere under samme tag. Det giver os nogle helt unikke muligheder for at styrke forskningen inden for hjerneområdet, siger Leif Østergaard.
Hjælp for epilepsipatienter
MEG-skanneren skal også bruges til at forske i, hvordan man bedre kan behandle patienter med hjernesygdomme. Bl.a. vil man undersøge patienter med svær epilepsi i MEG-skanneren.
- Nogle epilepsipatienter har ingen gavn af medicin, og derfor skal de have bortopereret den del af hjernen, som epilepsien udgår fra. Her kan vi bruge MEG-skanneren til præcist at finde ud af, hvor i hjernen epilepsien sidder, siger Anders Fuglsang-Frederiksen, professor og ledende overlæge på Neurofysiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.
- I dag er det nødvendigt at åbne kraniet ved en operation og sætte elektroder direkte på hjernen for at finde stedet, hvor epilepsien sidder. Men med en MEG-skanning bliver denne undersøgelse noget mindre belastende for patienterne.
Udover epilepsi skal MEG-skanneren også bruges til at finde ud af, hvorfor dyb hjernestimulation virker på patienter med Parkinsons sygdom. Ifølge Karen Østergaard, professor og overlæge på Neurologisk Afdeling, vil denne viden kunne anvendes til at forbedre behandlingen af Parkinson-patienter.
Ligeledes vil MEG-scanneren også blive brugt til at undersøge, hvordan elektrisk stimulation af rygmarven virker på patienter med svære kroniske nervesmerter. Ifølge Jens Chr. Sørensen, professor og overlæge på Neurokirurgisk Afdeling, har mange patienter stor effekt af denne type behandling, men indtil nu forstår man kun delvist hvorfor.
Fakta
- Hjernens nerveceller kommunikerer med hinanden ved hjælp af elektriske impulser. Hjernebarkens aktivitet danner dermed elektriske strømme, som bliver til magnetiske felter.
- MEG (magnetoencephalografi) er udviklet til at registrere det magnetiske felt rundt om hovedet med en præcision på ca. et millisekund - dvs. lige så hurtigt som processerne sker i hjernen.
- Fordi signalerne fra hjernen er flere millioner gange svagere end jordens magnetfelt, skal MEG-skanneren placeres i et magnetisk afskærmet rum.
- Yderligere bliver sensorerne i skanneren nedkølet af flydende helium til -269 grader celsius - kun fire grader over det absolutte nulpunkt - for at opnå en tilstrækkelig følsomhed.
- MEG-skanneren kan lave et kort over de magnetiske signaler i hjernen. Herudfra kan man beregne, hvor i hjernen signalerne kommer fra - og hvordan de bliver bearbejdet. Bagefter kan MEG-skanningen kombineres med f.eks. en MR-scanning, som viser et anatomisk kort over hjernen.
- MEG-skanneren i Århus er den første i Danmark, som kan måle på hele hjernen. Men der findes også MEG-scannere i Nordamerika, Europa og Asien (primært i Japan).
Yderligere oplysninger
- Anders Fuglsang-Frederiksen, professor og ledende overlæge, Neurofysiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, tlf. 8949 3100
- Leif Østergaard, professor og overlæge, leder af hjerneforskningscenteret CFIN (Center of Functionally Integrative Neuroscience), Aarhus Universitetshospital, tlf. 3093 9913
- Jens Chr. Sørensen, professor og overlæge, Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, e-mail: jenssore@rm.dk
- Karen Østergaard, professor og overlæge, Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, tlf. 8949 3282