Vi vil få mere viden om almindelige sygdomme og de mindre hospitaler vil blive mere attraktive arbejdspladser. Det er nogle af de gevinster Region Midtjylland og Aarhus Universitet forventer af en ny, epokegørende aftale
Vi vil få mere viden om almindelige sygdomme og de mindre hospitaler vil blive mere attraktive arbejdspladser. Det er nogle af de gevinster Region Midtjylland og Aarhus Universitet forventer kommer ud af en ny, epokegørende aftale.
Aftalen indebærer, at den forskning, der foregår på regionshospitalerne – dvs. de hospitaler der ikke er universitetshospital, bliver tilknyttet universitetet. Dermed får hospitalerne tilgang til universitetets forskningsmiljø, erfaring og faciliteter, mens universitetet får et langt bredere felt af ”virkeligheden” at fungere i.
Mandag eftermiddag blev regionsrådet præsenteret for aftalen på et temamøde. Formelt bliver den forelagt rådet på dets møde i november.
- Aftalen om regionshospitalernes tilknytning til universitetet er enestående i en dansk sammenhæng, siger regionsrådsmedlem og formand for regionens forsknings- og innovationsudvalg, Poul Müller (K).
Mere viden om almindelige sygdomme
Han fastslår, at det er vigtigt, forskningen bliver bredt ud til alle regionens hospitaler i stedet for alene at være koblet op på universitetshospitalet.
- På den måde er vi med til at opretholde en høj faglighed til glæde for behandlingen uden for Aarhus – og samtidig kan vi bedre tiltrække og fastholde en attraktiv arbejdskraft – også til glæde for patienterne, siger Poul Müller.
På Aarhus Universitet forudser institutleder for Klinisk Medicin, Jens Chr. Djurhuus, at aftalen vil skabe mere viden om de almindelige sygdomme. Eksempelvis åreknuder og hofteoperationer.
- Mens universitetshospitalet mest tager sig af de sjældne sygdomme og komplicerede forløb, tager regionshospitalet sig af det, langt de fleste fejler. En styrket forskning på regionshospitalet vil derfor øge fokus på de almindelige sygdomme og dermed give os bedre diagnostik og behandling for dem, siger han.
Øremærkede kroner
Forskningsaftalen med Aarhus Universitet følges op af en pulje på 9 mio. kroner, som i år er øremærket til at styrke forskningsindsatsen på regionshospitalerne.
De 9 mio. kr. stammer fra regionens forskningsfond, der hvert år uddeler 27 mio. kr. til forskningsprojekter.
Fakta
• Læs hvad repræsentanter for regionshospitalerne siger til aftalen med kommentarer fra Regionshospitalet Horsens og Hospitalsenheden Vest
Aftalen indebærer blandt andet at:
• Tilknytningen til universitetet kan ske på fire niveauer:
- ”Universitetsklinikker”, der er afdelinger på et regionshospital, som er godkendt til at fungere på universitetsniveau – en slags ”lille” universitetshospital
- Tilknytningsaftaler
- Fælles ansættelser mellem universitet og hospital
- Konkrete samarbejdsprojekter
• Regionshospitalerne kan trække på universitetets forskellige forskningsstøttende enheder. Eksempelvis GCP enheden (GCP=Good Clinical Practise) og ”forskningsstøtteenheden”
Flere oplysninger
• Regionsrådsmedlem i Region Midtjylland og formand for Udvalget vedrørende Forskning, Teknologi og Innovation i Sundhedsvæsenet, Poul Müller (K): 2844 5500 / poul.muller@rr.rm.dk
• Institutleder, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, Jens Chr. Djurhuus: 8949 5500 / 2043 5899
• Cheflæge, dr. med, Regionshopsitalet Horsens, Jørgen Schøler Kristensen: 2016 3201 / joerkris@rm.dk
• Forskningsleder, overlæge, phd. Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, Hospitalsenheden Vest, Torben Bæk Hansen: 7843 7838 / 2213 2307 / torbhns@rm.dk
• Projektchef Jens Krogh: 7841 2053 / 2097 5521 / jens.krogh@stab.rm.dk
• Kvalitets- og Forskningschef, Regionshospitalet Viborg, Charlotte Hjort: 7844 1301 / 5057 7785 / charlotte.hjort@viborg.rm.dk
• Cheflæge Lone Winther, Regionshospitalet Randers, 7842 0102 / 4027 8297 / lone.w.jensen@randers.rm.dk
Pressevagten i Region Midtjylland – hverdage kl. 8 - 17: 7841 0666
Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer.