Mens man i staten oplever en voldsom stigning af sygedage ved de ansatte mellem 20-29 år, så kan Region Midtjylland konstatere, at de unge medarbejdere har et faldende sygefravær.

  Måske har regionens yngste ansatte set Skipper Skræk, da de var små?

Forskning afslører, at unge(rne) faktisk spiser mere grønt, hvis de har set Skipper Skræk blive stor og stærk efter en portion spinat.

Mens man i staten oplever en voldsom stigning af sygedage ved de ansatte mellem 20-29 år, så kan Region Midtjylland konstatere, at de unge medarbejdere har et faldende sygefravær.

Dagbladet Politiken skrev for nylig, at de unges sygefravær i staten var eksploderet med en stigning på hele 51 pct. siden 2002. Sådan er det ikke i Region Midtjylland, hvor sygefraværet blandt de knap 3.000 20-29-årige i samme periode er faldet med næsten 5,7 pct. siden 2007.

Det er tal fra Personalestyrelsen under Finansministeriet, som lige før sommerferien fik Politiken til at fokusere på problemerne. Udviklingen i sygefraværet i staten fremgår af nedenstående figur.



Figur 1 viser, hvordan antallet af sygedage er vokset eksplosivt hos de 20-29 årige med ansættelse i Staten. Stigningen har især taget fart i 2009 og 2010.

Personalestyrelsen skriver på deres hjemmeside, at Sygefraværet blandt de unge lønmodtagere de seneste år er steget voldsomt, og at det er en tendens, der genfindes i hele den offentlige sektor.


- Men det kan vi ikke genkende, siger Jørn Mørup, afdelingschef ved Koncern HR i Region Midtjylland.

Han har fra regionen blev etableret i 2007 og til 2010 kunne konstatere et generelt fald i sygefraværet for alle medarbejdere på 6,3 pct. og et fald for 20-29-årige på 5,7 pct. Jørn Mørup fremhæver, at Region Midtjylland modsat staten har oplevet, at udviklingen i sygefraværet for de 20-29-årige nærmest præcist følger udviklingen for de øvrige ansatte.

I hele perioden har sygefraværet for de 20-29-årige ligget markant under sygefraværet for alle ansatte i Region Midtjylland.



En tilsvarende positiv udvikling kan også ses, hvis man kigger på alle regioner under ét, hvor tallene i snit ligger på 7,0 pct. for alle ansatte og 4,5 pct. for de 20-29-årige, hvilket fremgår af tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD).

– Samlet udgør de unge medarbejdere på mellem 20-29 år ca. 12,5 pct. af vores medarbejderstab siger Jørn Mørup.

Personalesammensætningen i gruppen er for de fleste faggruppers vedkommende meget lig den, der findes i de øvrige alderskategorier.

– Vi ønsker at have gode arbejdspladser i vores region for alle aldersgrupper. Det har vi hele tiden arbejdet med. Men vores medarbejdere og deres afdelinger har været udsat for mange store forandringer og omlægninger. Både de årlige krav til løbende effektiviseringer og de store sparerunder Region Midtjylland har været igennem kunne også have ramt vores medarbejdere, men på trods af dette, har sygefraværet været faldende, siger Jørn Mørup og fortsætter:

– Hvis det er en generel kultur blandt de yngre med have en lavere tærskel for at melde sig syg, så er den i hvert fald ikke slået igennem hos os, fastslår afdelingschefen.

Se artiklen på Personalestyrelsens hjemmeside

Se netudgaven af artiklen i Politiken, 24. juni 

Se Personaleredegørelsen 2010 for Region Midtjylland. På side 7-11 fortælles om antal, køn og alder. På side 20-29 fortælles om sygefravær

Flere oplysninger

  • Afdelingschef Jørn Mørup, Koncern HR Region Midtjylland,
    Tlf. 7841 0720 eller 2461 9222