Med jævne mellemrum tager politikerne i det midtjyske regionsråd på besøg i forskellige egne af Region Midtjylland. Formålet er at præsentere regionsrådsmedlemmerne for regionens institutioner, erhvervsliv og turisme.

I dag er rådets medlemmer inviteret til at opleve Nationalpark Skjern Å og tage på tidsrejse tilbage til Bork Vikingehavn.

Program for regionsrådets tur til Skjern Å-dal og Bork Vikingehavn

Orientering om status vedr. Nationalpark Skjern Å - Ved regionsrådsmedlem Torben Nørregaard, formand for følgegruppen vedr. Nationalpark Skjern Å

Besøg på Naturcenter Skjern Å: Udstilling om Skjern Å, dyrelivet og laksefiskeriets historie

Naturvejleder Søren Frederiksen, Formidlerforum Nationalpark Skjern Å, orienterer om 1960’ernes landindvinding og 1990’ernes naturgenopretning

Pumpestation Nord Plancheudstilling om Skjern Ådalens historie, trækfærge, Provstgårds Hus (Ringkøbing-Skjern Museum) - Museumsdirektør Kim Clausen, Ringkøbing-Skjern Museum, deltager

Bus til Lønborggård, Lønborggårdvej 1, 6880 Tarm (10 km). Undervejs passeres fugletårnet ved Skjern Enge og Lønborg Banke med Lønborg Kirke - Naturvejleder Søren Frederiksen og museumsdirektør Kim Clausen orienterer

Frokost på Lønborggård

Bork Vikingehavn - Museumsdirektør Kim Clausen, Ringkøbing-Skjern Museum, viser rundt og orienterer om projektet ”Vikínger på tværs,” som regionsrådet har støttet med 3 mio. kr.

Fahl Kro - Udstilling om Bork tapetet og mølle- og brobyggeri i vikingetiden

Projektleder Thomas Olesen, Region Midtjylland, orienterer om VER-DI (Vern og Verdiskapning), hvor fem naturområder i Norge, Sverige og Danmark samarbejder om bæredygtig erhvervsudvikling i og omkring nationalparker og vernområder

Kong Hans’ Bro
- Regionsrådsmedlem Torben Nørregaard beretter om historien
- Carsten Ege Møller, Ringkøbing-Skjern Kommune, orienterer fra ”Prædikestolen” om projekter i ”Nationalpark Skjern Å,” der er støttet af regionsrådet


Link

Pressen er velkommen til at deltage i hele eller dele af programmet. 
Mødestedet er Naturcenter Skjern Å, Ånumvej 161B, Skjern.