Tre internationale firmaer har kvalificeret sig som mulig leverandør af partikelanlægget til det kommende Dansk Center for Partikelterapi i Aarhus.


Tre internationale firmaer har kvalificeret sig som mulig leverandør af partikelanlægget til det kommende Dansk Center for Partikelterapi i Aarhus.

Tre virksomheder kom gennem nåleøjet og de fik tirsdag meddelelse om, at de er prækvalificeret og kan byde på partikelanlægget til det kommende Dansk Center for Partikelterapi. Centeret bliver en del af Aarhus Universitetshospital.

Internationalt felt
De tre firmaer er:

  • Ion Beam Applications S.A. (IBA) 
  • Varian Medical System Scandinavia AS 
  • Hitachi Europe Limited

I forbindelse med prækvalifikationen har firmaerne dokumenteret, at de, i højere grad end de øvrige fem firmaer, har den fornødne ekspertise, organisation og økonomi til at levere den type anlæg, udstyr og behandlinger, som efterspørges i det nationale center.

Med valget af de tre prækvalificerede firmaer følger byggeriet tidsplanen og der følger nu en konkurrencepræget dialog, inden det endelige udbud går i gang til efteråret.

Backup til økonomien
Anlægsudgifterne til Dansk Center for Partikelterapi forventes at beløbe sig til ca. 780 mio. kr. Heraf udgør partikelacceleratoren og de tre tilhørende behandlingsrum ca. 375 mio. kr.

Region Midtjylland søger fortsat dialog med interesserede fonde, men finansieringen skal være på plads, før der kan vælges en leverandør. Derfor stiller Region Midtjylland sig nu økonomisk bag den resterende investering i avanceret kræftbehandling.

Der er på nuværende tidspunkt aftalt bidrag med A.P. Møller fonden, Staten og Region Midtjylland for 575 mio. kr.


Fakta 

Udbuds-ord

  • Udbud For at sikre konkurrencen bliver større opgaver sendt i udbud. I udbudsbekendtgørelsen er der detaljerede oplysninger om opgavens omfang.
  • Bydere De firmaer og konsortier der byder på en opgave
  • Prækvalifikation Opgaven er meget kompleks og kræver både ekspertviden, stærk organisation og god økonomi hos det firma, der skal stå for opgaven. I prækvalifikationen sikrer bygherren sig, at byderne opfylder kravene.

Kontakt

  • Regionsrådsformand Bent Hansen (S), tlf. 4031 370
  • Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer.
  • Frank Skriver Mikkelsen, projektdirektør, DNU, tlf. 7846 9800 
  • Cai Grau, professor, overlæge, Aarhus Universitetshospital, tlf. 7846 2553 
  • Ole Nørrevang, cheffysiker, Aarhus Universitetshospital, tlf. 7846 2592