Region Midtjylland har underskrevet en kontrakt med it-infrastrukturleverandøren Atea Danmark A/S om klargøring, levering og opsætning af pc’er og skærme til regionens ca. 25.000 brugere på de midtjyske hospitaler, institutioner samt regionshuse. Kontrakten er to-årig med mulighed for forlængelse i yderligere to år.


 

- I Region Midtjyllands it-afdeling føler vi os trygge ved, at Atea kan tage ansvar for både ydelsen og de it-medarbejderne, der skal virksomhedsoverdrages, siger Region Midtjyllands it-chef Jørn Lodahl (tv). Ved siden af ham står Ateas direktør Jan Elbæk.

Region Midtjylland har underskrevet en kontrakt med it-infrastrukturleverandøren Atea Danmark A/S om klargøring, levering og opsætning af pc’er og skærme til regionens ca. 25.000 brugere på de midtjyske hospitaler, institutioner samt regionshuse. Kontrakten er to-årig med mulighed for forlængelse i yderligere to år.

Udbuddet kommer i halen af regionens udbud på pc-hardware sidste år, og udgør således et led i den it-sourcing-strategi, der understøtter Region Midtjyllands samlede spareplan. Ved at udsætte en række it-services for konkurrence og samle forhandlingskraften for hele regionen afprøver Region Midtjylland markedet i kraft af sin volumen som en af Danmarks største it-kunder.

I Region Midtjyllands evaluering af de indkomne tilbud blev der lagt vægt på pris, service og kvalitet hos de interesserede leverandører, hvor Atea leverede det mest attraktive bud. Medarbejderne i Region Midtjylland vil nu fremover blive mødt af en Atea-medarbejder, når en pc eller skærm skal sættes op på skrivebordet.

- Med denne kontrakt udvider Atea og Region Midtjylland det samarbejde, vi har og har haft siden regionen blev dannet i 2007. Atea overtager fem medarbejdere fra Region Midtjyllands it-afdeling, som nu skal indgå i vort team af dygtige konsulenter. Aftalen medfører en forventet årlig omsætning for Atea på 30 mio. kr., fortæller direktør i Atea, Jan Elbæk.

 


Tilbudsevalueringen er foretaget af it-kundeansvarlige på hospitalerne: Jens Kristensen, Regionshospitalet Randers (tv), Anders Lyngsø, Regionshospitalet Midt (th), Claus Brinck, Aarhus Sygehus samt it-kunde- og supportchef Børge Knudsen fra Region Midtjyllands it-afdeling (i midten).

Foto
RM_ATEA_pressefoto_1
Region Midtjyllands it-chef Jørn Lodahl (tv) og ATEA-direktør Jan Elbæk. 
Foto: John Kristensen, AUH

RM_ATEA_pressefoto_2
Jens Kristensen, Regionshospitalet Randers (th), Anders Lyngsø, Regionshospitalet Viborg, (tv), Claus Brinck, Aarhus Universitetshospital samt it-kunde- og supportchef Børge Knudsen fra Region Midtjyllands it-afdeling (i midten).
Foto: John Kristensen, AUH

Fakta

  • I efteråret 2010 gennemførte Region Midtjylland et udbud på pc-hardware, hvor der blev indgået aftale med pc-producenten Lenovo og skærmproducenten HP – se pressemeddelelse
  • Prækvalifikationen af udbuddet blev offentliggjort på www.udbud.rm.dk 
  • Region Midtjyllands outsourcing på it-området er en del af den samlede spareplan for regionen – se mere på www.omstilling.rm.dk
  • Se mere om Atea på www.atea.dk

Flere oplysninger