VIDEO: Med indvielsen af Skive Sundhedshus er samlingen af de vigtigste nære aktører i sundhedsvæsenet en realitet: Praktiserende læger, kommune, patientforeninger og nære hospitalsfunktioner er nu under samme tag.
Formand for Region Midtjyllands hospitalsudvalg Carl Johan Rasmussen (S) og Skives borgmester, Flemming Eskildsen (V) "afslører" indgangen til Skive Sundhedshus / Klik på foto for at downloade i høj opløsning
Med indvielsen af Skive Sundhedshus er samlingen af de vigtigste nære aktører i sundhedsvæsenet en realitet: Praktiserende læger, kommune, patientforeninger og nære hospitalsfunktioner er nu under samme tag.
Se tv-indslag fra indvielsen - rul ned i bunden af siden
Indvielsen fandt sted tirsdag formiddag, hvor repræsentanter for husets ”beboere” var mødt op for at fejre, at de nu er flyttet sammen.
- Sammen med Skive Kommune har vi haft en klar vision for hvordan sundhedshuset bliver et stærkt bidrag til et sammenhængende sundhedsvæsen med nære sundhedstilbud tæt på borgerne, siger formand for Region Midtjyllands hospitalsudvalg, Carl Johan Rasmussen (S).
Som eksempel nævner han en patient med sukkersyge. Hun eller han vil have brug for både sin praktiserende læge, speciallægen på hospitalet samt genoptræning og forebyggelse hos kommunen.
- Nu samles de fleste af tilbuddene i sundhedshuset, hvor vi eksempelvis har sikret, at der er ambulatorier for nogle af de sygdomme, mange mennesker lider af, siger han.
Uformelt samarbejde
Også Skives borgmester Flemming Eskildsen (V) hæftede sig ved, at ”bofællesskabet” vil sikre en smidigere overgang mellem sektorerne.
- I det daglige arbejde bliver samarbejdet om patienterne lettere. Allerede nu, hvor kommunens sundhedscenter har boet i huset i et halvt år, oplever vi, hvordan de uformelle bånd, der får ting til at glide, er blevet styrket til glæde for borgerne, siger han.
Eksempelvis fortæller Flemming Eskildsen, hvordan der er trafik på trappen mellem regionens lungeambulatorium og kommunens sundhedscenter, for at sikre, at kommunens og ambulatoriets tilbud til borgerne spiller sammen.
- Vi skal have en éntydig fordeling af opgaverne. Men vi skal samtidig sikre, at borgerne ikke bliver tabt mellem systemerne. Her er sundhedshuset et rigtig godt bud på, hvordan det kan ske, sagde Flemming Eskildsen.
Fakta
Skive Sundhedshus rummer i øjeblikket følgende funktioner:
• Praktiserende læger:
o Henrik Laursen og Poul Dahl
o Bent Larsen
• Skive Kommune:
o Sundhedscenter med tilbud om blandt andet genoptræning, forebyggelse og patientskoler
o Den kommunale hjemmepleje
o Myndighedsafdeling – visitation af ydelser til ældre og syge
• Frivillighedsrådet med en række patientforeninger bl.a.:
o Hjerneskadeforeningen
o Gigtforeningen
o Diabetesforeningen
o Lungeforeningen
o Kræftens Bekæmpelse
o Hjerteforeningen
• Region Midtjylland - hospitalsfunktioner:
o Akutklinik
o Neurorehabilitering
o Lungeambulatorium
o Hjerteambulatorium
o Diabetesambulatorium
o Palliativt team
o Blodprøvetagning mv.
o Røntgen, ultralyd og CT-scanning
o Jordemoderkonsultation
o Fertilitetsklinik
o Hukommelsesklinik
o Sårcenter
o Regionspsykiatri
Skive Sundhedshus er det første sundhedshus i Region Midtjylland. Men flere er godt på vej.
Konkret arbejder regionen sammen med blandt andet kommuner og praktiserende læger om at oprette sundhedshuse i:
• Grenaa
• Ringkøbing
• Holstebro
Flere oplysninger
Kontaktpersoner, Region Midtjylland:
• Formand for hospitalsudvalget i Region Midtjylland, Carl Johan Rasmussen (S): 8691 4657 / 2068 1836 / carljohan.rasmussen@rr.rm.dk
• Formand for udvalget for primær sundhed, Aleksander Aagaard (V): 8652 2899 / 2945 2441 / sander@rr.rm.dk
• Kontorchef, Jens Bejer Damgaard: 7841 2190 / 2963 0226 / jens.damgaard@stab.rm.dk
• Cheflæge ved Regionshospitalet Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive: Christian Møller-Nielsen: 7844 1103 / 2098 5601 / christian.moeller-nielsen@viborg.rm.dk
Kontaktpersoner, Skive Kommune
• Borgmester for Skive Kommune, Flemming Eskildsen (V): 9915 5556 / fles@skivekommune.dk
• Formand for Sundhedsudvalget i Skive Kommune, Anna-Lise Vestergaard (V): 5124 4511 / alve@skivekommune.dk
• Forebyggelseschef Eva Henriksen: 9915 6499 / evhe@skivekommune.dk
Pressevagten i Region Midtjylland – hverdage kl. 8 - 17: 7841 0666
Kontaktoplysninger på alle regionsrådets medlemmer findes på http://www.rm.dk/politik/regionsradsmedlemmer/