Beboer og ansat fra Blåkærgård nord for Viborg savnes fortsat. De to har været savnet siden tirsdag aften.




Opdateret onsdag kl. 11.30


Beboer og ansat fra Blåkærgård nord for Viborg savnes fortsat.
De to har været savnet siden tirsdag aften.

En mandlig beboer (39 år) og en kvindelig pædagog (46 år), har været savnet siden de forlod Blåkærgård tirsdag kort før k. 18.

De to forlod det åbne bosted Blåkærgård, for at gå en tur i skoven. Da de ikke vendte tilbage som aftalt, og heller ikke svarede på opringninger, kontaktede Blåkærgård politiet, som besluttede at indlede en eftersøgning.

- Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige mere om beboeren, men arbejder intenst på at få et samlet billede, siger socialchef i Region Midtjylland, Charlotte Josefsen.

Charlotte Josefsen understreger at det bestemt ikke er normalt, at beboere og personale forlader Blåkærgård, som det her er sket. 

-  Både på Blåkærgård, og her i ledelsen hos Psykiatri og Social er vi meget bekymrede. Vi koncentrerer os lige nu om at orientere de øvrige beboere, pårørende og kolleger på Blåkærgård. Og så gør vi naturligvis alt hvad vi kan for at hjælpe politiet, siger Charlotte Josefsen.

Blåkærgård er et bosted, hvor mennesker med psykiske lidelser og misbrugsproblemer kan få støtte. Bostedet er åbent, så beboerne frit kan forlade det.

Fakta
  • Politiet efterlyser en sølvfarvet Skoda Fabia Combi (stationcar) årgang 2009 med nummerpladen ZV 38 887
  • Læs om Blåkærgård

Flere oplysninger
  • Midt- og Vestjyllands Politi svarer på spørgsmål om eftersøgningen
  • Socialchef, Charlotte Josefsen, tlf. Tlf. 3060 0348