01-02-2012



Region Midtjyllands kvartalsmagasin Dialog er på gaden. Temaet er RUP, den regionale udvkiklingsplan, som netop er sendt i offentlig høring. I magasinet kan du møde en stribe mennesker, som har været involveret i arbejdet med denne gentleman agreement, som RUP’en er.

Du kan læse om nogle af de områder, som RUP’en forholder sig til – klimaforandringer, energifremstilling, sundhed, uddannelse og kulturliv.

Og du kan få indblik i, hvordan visionerne i RUP’en kan gribes og forfølges derude, hvor borgerne lever, arbejder og driver virksomhed.

Og så møder du en stribe mennesker, der står på spring til at handle, når RUP’en efter planen vedtages i juni 2012. Det gælder en gymnasierektor, en chefkonsulent samt en beskæftigelsesdirektør, en geolog, en borgmester og en energidirektør. Alle har de planer om nye samarbejder, der skal lede udviklingen i den retning, regionen og de 19 kommuner lægger i RUP’en.

Alt sammen gratis og lige til at gå til.

Magasinet Dialog om den regionale udviklingsplan (pdf)