De første patienter har allerede fået gavn af den nye PET-scanner, som Hospitalsenheden Vest har installeret på Regionshospitalet Herning.



Ledende overlæge Jesper Mortesen, Nuklearmedicinsk Afdeling og hospitalsdirektør Henning Vestergaard, Hospitalsenheden Vest, kvitterede for regionsrådets bevilling til PET-scanneren.

De første patienter har allerede fået gavn af den nye PET-scanner, som Hospitalsenheden Vest har installeret på Regionshospitalet Herning. Scanneren vil primært blive brugt til at vurdere, hvor fremskreden en kræftpatients sygdom er, så man kan sætte ind med den rette behandling. Tirsdag den 20. marts var der officiel indvielse af PET/CT-funktionen.

Næstformanden i regionsrådet Bente Nielsen (F) ønskede Hospitalsenheden Vest og patienterne tillykke med den nye scanner og sagde blandt andet:

Anskaffelsen betyder et stort fremskridt i de kliniske muligheder for udredning af kræftpatienter, og at de kliniske undersøgelser nu kan gennemføres lokalt. Tidligere måtte patienterne til Aarhus Universitetshospital (AUH) for at få foretaget nogle af disse undersøgelser.

Fakta

  • I modsætning til for eksempel en MR- eller CT-scanner, som groft  forenklet gennemlyser kroppen, sporer PET-scanneren et sporstof, som får cancer-cellerne i kroppen til at ”lyse op” på billederne i PET-scanneren. Det forventes at op imod 1200 – 1500 patienter årligt vil blive tilbudt en scanning i det nye udstyr.
  • Læs hele Bente Nielsens tale


Flere informationer

  • Cheflæge Jens Friis Bak på tlf. 7843 8510 eller
  • Overlæge Jens Jørgen Jensen, Nuklearmedicinsk Afdeling,
    Hospitalsenheden Vest på tlf. 7843 7310