Medlemmer af regionsrådet for Region Midtjylland var mandag den 26. marts på en besigtigelsestur til Horsens.
Formiddagen blev brugt på Regionshospitalet Horsens, hvor ledelsen fortalte om udviklingen på hospitalet og i særdeleshed deres arbejde med at være innovativt i spidsen. Eftermiddagen var afsat til et Regionalt EU topmøde.
Lisbeth Holsteen Jessen, direktør for Regionshospitalet Horsens, bød regionspolitikerne velkommen i hospitalets Simulations- og Innovationscenter, SIC. Det var engang hjemsted for hospitalets linnedcentral, men er blevet ombygget til at rumme en særlig afdeling, hvor medarbejderne kan træne og forfine deres færdigheder på robot-patienter, før de slippes løs blandt levende patienter på afdelingerne. Det er også stedet, hvor de stadig flere ph.d.-studerende læger og sygeplejersker kan samles og forske.
Hospitalets direktør kunne fortælle om et større økonomisk underskud, der var blevet vendt til et overskud, om væksten i effektiviteten, om hospitalets patientunderlag – og sidst om det helt centrale for Horsens: Innovationsmiljøet.
Kvalitet og effektivitet
Regionshospitalet Horsens har haft tre strategimål: Kvalitet i alt, kompetencer og sund økonomi. Det sidste var blevet opnået ved en hård opbremsning.
Med stolthed kunne Lisbeth Holsteen Jessen og cheflæge Jørgen Schøler fortælle om, hvordan hospitalet som det første offentlige sygehus var blevet akkrediteret uden bemærkninger ved Den Danske Kvalitetsmodel. Tilsvarende har sygehuset lagt sig i spidsen for at nedsætte antallet af døde – og andre skader. Her var Horsens udvalgt som et af de danske hospitaler, der er med i kampagnen Patientsikker Sygehus. For at hæve kvaliteten skal flest mulig data så automatisk som muligt og uden ekstra arbejde indsamles. Det sker i løbet af kort tid i den nyeste udgave af den elektroniske patientjournal MidtEPJ. Helt aktuelle data er nødvendige som styrings- og kvalitetsværktøj i afdelingerne.
En af de store udfordringer for Regionshospitalet Horsens er at sikre dets optageområde. Patienterne har frit sygehusvalg, så skal de vælge Horsens, skal det ske fordi de faglige tilbud er i top. Også her har hospitalet mange mål. Meget er allerede nået gennem en række fine nationale priser.
Innovation som brand
For snart ti år siden begyndte hospitalets daværende ledelse at tænke på at effektivisere driften og sikre kvaliteten via ny teknik. Det er ikke hyldevare, der bare købes, men en udvikling, som er skabt af medarbejdere, der kan få ideer og som har lyst til at afprøve nye løsninger.
Med støtte fra Vækstfonden og i et samarbejde med MTIC er der sat en enestående udvikling i gang med kliniske såvel som forretningsmæssige resultater. Hospitalets måde med at drive offentlig-privat-innovation (OPI) har interesse for en stadig større kreds af virksomheder og skaber et øget samarbejde med såvel regionale, nationale og internationale hospitaler.
Fra i starten at fange og udvikle ideer er man nu nået til at arbejde med at kvalificere og udvælge de rette ideer. Gennemførelsen er lettet ved en bred forståelse ved behovet for forandring ved medarbejderne.
Det ”lange hospital”
Efter oplægget om innovationsarbejdet blev regionspolitikerne vist rundt på nogle af afdelingerne i Horsens for at se, hvordan man udnytter den teknisk bedre styring i praksis til at sikre et effektivt og sikkert patientflow. Centralt er de mange skærme, som holder rede på hvor patienterne er i den aktuelle behandling, hvor medarbejderne befinder sig – og at det nødvendige udstyr til eksempelvis operationer ligger klart.
Blandt de kommende tiltag i Horsens er ”det lange hospital”, som skal kunne følge patienten fra det tidspunkt vedkommende er kommet ind i ambulancerne og til vedkommende hjemskrives til nødvendig kommunal pleje. Den første del skal afprøves i forhold til alvorlige traumepatienter, hvor læger i akutmodtagelsen kan følge data og video fra ambulancerne.
Turen rundt på hospitalet gav anledning til en række uddybende spørgsmål fra åbenlyst tilfredse politikere. Et gjaldt om hvordan man har fået skabt en sådan enestående samarbejdskultur – og et af de andre var: Hvorfor har vi ikke gjort det altid? Når det i dag er virkelighed i Horsens, synes udviklingen selvfølgelig.
Så til EU
Fra Regionshospitalet Horsens tog regionspolitikerne videre til et møde på Bygholm Park for at diskutere EU's betydning for Region Midtjylland. Kan strukturfonde bruges til at sikre erhvervsudvikling i yderområderne?
Eftermiddagens debat blev igangsat af Jens Joel, medlem af Folketingets Europaudvalg (S). Jens Joel, som med sit store kendskab til og arbejde i EU fortalte om, hvilken betydning det vil få for bl.a. EU strukturfondene, hvis et forslag om at sænke EUs samlede budget bliver gennemført, og om det vil få betydning for Region Midtjyllands arbejde med at søge EU midler til gennemførelse af projekter i regionen.
Kontorchef Niels Erik Andersen orienterede efterfølgende om Region Midtjyllands arbejde med EU, herunder at regionens EU kontor i Bruxelles har haft stor succes, med at søge om EU strukturmidler til projekter i Region Midtjylland, og at regionen kan være stolte af det arbejde, der udføres både med hensyn til at søge om EU midler, men også regionens arbejde med og deltagelse i en række europæiske netværk.
Bente Nielsen, næstformand for regionsrådet, holdte oplæg om de muligheder og den betydning EU strukturmidlerne har for den regionale vækst, herunder orientering om de projekter, der er igangsat med tilskud fra EU.
Afslutningsvist orienterede Erik Flyvholm, borgmester i Lemvig kommune om erhvervsudviklingen i yderområderne i Region Midtjylland, herunder om konsumfisk-projektet i Thyborøn, Thorsminde og Hvide Sande havne, et projekt som bl.a. har gjort fiskeauktioner digitale og medført en større og mere international kundekreds.