Akutlægebilen med base i Holstebro, skal bemandes med læger døgnet rundt. Det besluttede Region Midtjyllands forretningsudvalg, på vegne af regionsrådet, i dag.




Akutlægebilen med base i Holstebro, skal bemandes med læger døgnet rundt. Det besluttede Region Midtjyllands forretningsudvalg, på vegne af regionsrådet, i dag.


Opgaven bliver næppe let, erkender politikerne, men målet er at ansætte så mange læger, at akutlægebilen med base i Holstebro kan være bemandet døgnet rundt. På vegne af regionsrådet besluttede forretningsudvalget i Region Midtjylland tirsdag også at flytte chaufføren fra den sygeplejerskebetjente akutbil til førerpladsen i akutlægebilen. Dermed er der fra 1. august specialuddannede chauffører i alle regionens akutlægebiler.

Under forudsætning af, at det lykkes at mønstre tilstrækkeligt mange læger til døgnbemandingen af akutlægebilen, betyder forretningsudvalgets beslutninger, at der fremover findes én type kørende akut hjælp med udgangspunkt i Holstebro: Akutlægebilen. Akutbilen, betjent af sygeplejersker, nedlægges.

Løsningen er midlertidig. Den træder i kraft 1. august og varer indtil 31. december 2012. Derefter skal regionsrådet tage stilling til en permanent ordning.

Undersøgelse af den præhospitale enhed
Der har gennem nogen tid været debat om, hvor vidt den præhospitale ordning i den vestlige del af Region Midtjylland lever op til niveauet for den præhospitale indsats, der leveres i resten af regionen.

På mødet tirsdag blev forretningsudvalgets medlemmer præsenteret for en undersøgelse af den præhospitale enhed i Holstebro. Undersøgelsen kan hentes på Region Midtjyllands hjemmeside

Flere oplysninger

  • Fungerende regionsrådsformand Bente Nielsen (SF),
    tlf. 4019 8682 / 2925 9912 / bente.nielsen@rr.rm.dk 
  • Kontaktoplysninger på regionsrådets medlemmer  
  • Direktør med særligt ansvar for sundhed, Ole Thomsen,
    tlf. 2146 9807 / ole.thomsen@stab.rm.dk
  • Region Midtjyllands pressevagt svarer alle hverdage
    fra kl. 8 til kl. 17 på tlf. 7841 0666

Foto
Hent foto til fri afbenyttelse i forbindelse med omtale af indholdet i denne pressemeddelelse: