Snart begynder man for alvor at kunne se, at der skal skyde ca. 130.000 m2 hospital op i Gødstrup. Igangsætningen af det første delprojekt af byggeriet er nu blevet politisk godkendt i Regionsrådet
Sådan kommer byggegrunden til at fylde i landskabet.
(foto: Hospitalsenheden Vest, Danish Airphoto, grafik:Mark Dyer)
Hent en større version af billedet her
Snart begynder man for alvor at kunne se, at der skal skyde ca. 130.000 m2 hospital op i Gødstrup. Igangsætningen af det første delprojekt af byggeriet er nu blevet politisk godkendt i Regionsrådet:,og det er ikke småting, som bliver sat i gang med bevillingen af de 40,41 mio. kr., som rådet nikkede til onsdag d. 20. juni.
Dette første delprojekt (delprojekt 1a) omfatter det, man kalder byggemodning og byggepladsanstilling, altså:
• Terrænregulering/afvanding
• Byggepladsveje
• Skurbyarealer inkl. P-plads og ventearealer
• Oplagsarealer
• Regnvandsbassiner
• Dimensionering af spildevandsafledning, byggefase og drift
• Tracé for spildevandsledninger
• Indhegning og beplantningsbælter
• Vejbelysning
• Forsyninger (el og vand).
Delprojektet har netop været i udbud som prækvalifikation, og en række firmaer er gået videre til det egentlige udbud. Arbejdet vil blive påbegyndt 10. september 2012.
De prækvalificerede firmaer er:
• Arkil A/S, Haderslev
• Barslund A/S, Kvistgård
• Entreprenørfirmaet Gustav H. Christensen A/S, Herning
• Ivan Jakobsen Entreprenørfirma A/S, Struer
• Jakobsen & Blindkilde A/S, Aulum
• MT Højgaard A/S, Risskov
• Per Aarslev A/S, Åbyhøj
I forlængelse af opstarten på delprojektet vil der også blive afholdt officielt 1. spadestik. Det foregår d. 25. september.
Ifølge tidsplanen skal disse opgaver være afsluttet ultimo 2013.
Men længe inden disse første opgaver er løst, vil det næste delprojekt (delprojekt 1b) blive sendt i udbud. Det omfatter etableringen af en skurby med plads til ca. 500 håndværkere og oprettelsen af de forsyningsløsninger, der er nødvendige for at holde skurbyen i drift under hele byggeprocessen. Delprojekt 1b er ikke indbefattet i den aktuelle bevilling.
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte hospitalsdirektør Henning Vestergaard på 7843 8530 eller projektchef Michael Hyllegaard på 2447 0234