Den nyeste internationale forskning inden for funktionelle lidelser og psykosomatik præsenteres 27.-30. juni i Aarhus.

Den nyeste internationale forskning inden for funktionelle lidelser og psykosomatik præsenteres 27.-30. juni i Aarhus.

Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser bliver rammen om den internationale konference: Towards a New Agenda: Cross-disciplinary Approach to Psychosomatic Medicine.

Ikke mindre end 235 forskellige oplægsholdere vil i løbet af de næste fire dage præsentere den nyeste internationale forskning inden for funktionelle lidelser og psykosomatik.

Konferencen har været i stand til at tiltrække førende forskere og eksperter fra de fleste europæiske lande samt fra bl.a. Japan, USA, Canada, Brasilien og Filippinerne.

Psykosomatiske sygdomme og funktionelle lidelser udfordrer vores klassiske tænkning om, at sygdomme enten er rent fysiske eller udelukkende psykiske. Forskningen i funktionelle lidelser og psykosomatik bevæger sig i et område, som både inddrager fysiske forhold samt psykologiske og sociale mekanismer. Gennem de seneste år er udviklingen gået meget stærkt, det internationale samarbejde er blevet tættere, og konferencen i Aarhus vil netop blive rammen om grundlæggelsen at en ny international sammenslutning af forskere, som arbejder med funktionelle lidelser og psykosomatik på højeste plan.

På konferencen vil der bl.a. blive præsenteret ny forskning inden for følgende emner:

  • Psykologiske forhold hos børn og unge med kroniske sygdomme.
  • Ny forskning i behandling af kronisk træthedssyndrom.
  • Ny viden om børn og unge med funktionelle lidelser.
  • Psykosomatiske forhold ved diabetes og hjertesygdom.
  • Personlighedens betydning ved hjertetransplantation.
  • Fysisk sygdom hos psykiatriske patienter.
  • Ny viden om placebo-effekt.
  • Organisering af behandling i samarbejde med hospitalssektoren og almen praksis.

Konferencen afholdes i perioden 27.-30. juni 2012 i forskellige auditorier på Aarhus Universitet.
Professor, ph.d, dr.med, ledende overlæge Per Fink er præsident for konferencen.

Yderligere oplysninger: 

Ved ønske om information eller interviews med forskere, kontakt:

  • Lene Toscano, afdelingslæge og presseansvarlig, tlf. 5144 8917 / lenesanc@rm.dk