Patienter er glade for tast selv-løsning
Patienterne får mere frihed og ansvar for deres egen behandling, og hospitalet får mere tid til udvikling af kvaliteten i stedet for tastearbejde. Det er kort fortalt gevinsterne ved det nye initiativ ”AK-online”, som er udviklet af AK-ambulatoriet på Regionshospitalet Viborg.

Overlæge Per Dahl Christensen og sygeplejerske Gitte Dahlmann har AK-online på skærmen. Til venstre i billedet ligger det udstyr, patienten bruger til at måle, hvor længe blodet er om at størkne.
AK står for ’antikoagulation’ og dækker over behandling med blodfortyndende medicin. Patienter, der er i behandling med blodfortyndende medicin, skal en gang om ugen have taget en blodprøve, som danner grundlag for at vurdere, hvorvidt medicindoseringen skal justeres.
Med ambulatoriets nye online-system kan patienterne ikke alene selv stå for måling og vurdering af den korrekte medicindosis, men også taste resultaterne direkte ind i hospitalets system; en banebrydende løsning, som ikke er lavet andre steder i det fulde omfang, som er tilfældet i Viborg.
Mere selvstyret behandling
Siden 2006 har AK-ambulatoriet på Regionshospitalet Viborg afholdt ”AK-skole” i samarbejde med Klinisk Biokemisk Afdeling.
Her bliver patienterne uddannet i at tage blodprøverne og måle den såkaldte INR-værdi, hvilket vil sige blodets størkningstid. De lærer, hvor deres værdier skal ligge, og dermed kan de selv justere deres dosis af medicin.
- Vi startede AK-skolen, fordi vi syntes, at det var et tungt system før. Da skulle patienten aflevere blodprøve til egen læge eller i laboratoriet, og vi ville gerne arbejde mod mere selvstyret behandling, forklarer overlæge i AK-ambulatoriet, Per Dahl Christensen.
Dette initiativ har ambulatoriet nu udbygget fuldt ud ved, at patienterne har adgang til at taste resultaterne af deres målinger direkte ind i hospitalets system.
- Tidligere har patienterne sendt skema med måleresultaterne ind en gang i kvartalet, og så har vi manuelt tastet dem ind i systemet. Og med en blodprøve hver uge blev det til rigtigt mange tal, der skulle tastes ind, siger sygeplejerske i AK-ambulatoriet, Gitte Dahlmann.
Større frihed til patienterne
Patienterne logger på systemet med NemID via sundhed.dk, og ud over adgang til indtastning rummer det nye system også mulighed for at skrive beskeder til hospitalet på sikker, krypteret vis.
Siden systemet gik i luften i maj er mere end 125 patienter oprettet til online indtastning, og planen er, at flest mulige patienter i ambulatoriet benytter den nye løsning. Da AK-online er internetbaseret, giver det patienterne en langt større frihed.
- Patienterne er ikke på samme måde afhængige af at skulle være i nærheden af hospitalet for at aflevere prøver. Så hvis man vil rejse et halvt år til udlandet, så kan man godt det, selv om man er AK-patient, så længe man kan lave sine målinger og komme på internettet, forklarer Per Dahl Christensen.
Ikke længere ugentlige hospitalsbesøg
Det nye system er udviklet i samarbejde mellem IntraMed, sundhed.dk, Regions Midtjyllands Sundheds-it og Regionshospitalet Viborg, og det er blevet særdeles godt modtaget af ambulatoriets patienter.
En af dem, der har taget varmt imod den nye løsning, er Peder Jacobsen fra Viborg. Han begyndte i AK-behandling på Regionshospitalet Viborg for to år siden.
- I begyndelsen rendte jeg på hospitalet hver uge for at få taget blodprøver, og det var besværligt. Så lærte jeg selv at tage prøver og måle tallene, og nu også at taste det ind direkte på computeren, fortæller han.
Med det nye system har han et godt indblik i sin egen sygdom, og at skulle stå for tingene selv gør ham ikke utryg, tværtimod:
- Det er godt selv at kunne følge med, og jeg ved også, at hvis der er det mindste, jeg er i tvivl om, så kan jeg ringe til ambulatoriet og få svar, så det er rigtigt godt.
AK-skolen uddanner årligt 60 patienter i selvstyret behandling, og det er målet, at alle patienter i AK-behandling vil komme til at benytte online-systemet til indtastning af måleresultater.
For yderligere oplysninger:
Per Dahl Christensen, overlæge, Hjertemedicinsk Ambulatorium, Regionshospitalet Viborg, tlf. 7844 7044.