Ikke alle patienter beskyttes lige godt af blodfortyndende medicin
Ikke alle patienter beskyttes lige godt af blodfortyndende medicin. Ny viden om hvorfor nogle patienter får blodpropper trods blodfortyndende medicin
Ikke alle patienter beskyttes lige godt af blodfortyndende medicin. Ny viden om hvorfor nogle patienter får blodpropper trods blodfortyndende medicin
I 6 videnskabelige artikler bidrager Aarhus-forskere med ny viden om nedsat effekt af blodfortyndende medicin og giver inspiration til nye undersøgelser af, hvordan effekten af blodfortyndende medicin kan forbedres.
Blodfortyndende medicin er en vigtig del af forebyggelsen og behandlingen af hjertekarsygdomme, der globalt set er den hyppigste dødsårsag.
Hvert eneste år rammes mange danskere af en blodprop i hjertet og må herefter tage blodfortyndende medicin for at nedsætte risikoen for nye blodpropper. De mest almindelige typer af blodfortyndende medicin virker ved at hæmme blodpladernes tendens til at klumpe sammen og anvendes i Danmark af mere end 400.000 personer.
Selvom behandlingen er effektiv, er der mange, som rammes af nye blodpropper. Artiklerne fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital afdækker årsagerne til, hvorfor nogle patienter får blodpropper trods blodfortyndende medicin.
Blandt de vigtige årsager til en nedsat effekt af blodfortyndende medicin er overaktive blodplader hos patienter med diabetes, en høj forekomst af nydannede blodplader med stor tendens til at klumpe sammen, samtidig behandling med anden medicin (f.eks. mavesårsmedicin) og arvelige faktorer.
Igangværende og nyligt afsluttede studier har forsøgt at udvikle et nyt doseringsprincip ved at måle blodpladehæmningen hos den enkelte patient og dosere behandlingen individuelt på baggrund af målingen. Det er herved muligt at optimere blodbladehæmningen, men det er endnu uafklaret, om højere doser, hyppigere dosering eller skift til andre medicintyper er den bedste løsning. Derfor ændres der indtil videre ikke på anbefalingerne for anvendelsen af blodfortyndende medicin.
Flere oplysninger
1. reservelæge, ph.d., Erik Lerkevang Grove: erikgrove@dadlnet.dk eller tlf. 6178 9091.
Paving the way for improved antiplatelet therapy. Grove EL. Curr Pharm Des. 2012 Jun 19.
P2Y12 inhibitors in acute coronary syndromes: How do we choose the best drug for our patients? Kristensen SD, Grove EL, Hvas AM. Thromb Haemost. 2012 Jun 28;108(2).
Combining aspirin and proton pump inhibitors: for whom the warning bell tolls? Würtz M, Grove EL. Expert Opin Drug Metab Toxicol. 2012 Jul 27.
Pharmacogenetics of the antiplatelet effect of aspirin. Würtz M, Kristensen SD, Hvas AM, Grove EL. Curr Pharm Des. 2012 Jun 19.
Platelet function testing in atherothrombotic disease. Grove EL, Storey RF, Würtz M. Curr Pharm Des. 2012 Jun 19.
Interindividual variability in the efficacy of oral antiplatelet drugs: definitions, mechanisms and clinical importance. Würtz M, Grove EL. Curr Pharm Des. 2012 Jun 19.
Ikke alle patienter beskyttes lige godt af blodfortyndende medicin. Ny viden om hvorfor nogle patienter får blodpropper trods blodfortyndende medicin
I 6 videnskabelige artikler bidrager Aarhus-forskere med ny viden om nedsat effekt af blodfortyndende medicin og giver inspiration til nye undersøgelser af, hvordan effekten af blodfortyndende medicin kan forbedres.
Blodfortyndende medicin er en vigtig del af forebyggelsen og behandlingen af hjertekarsygdomme, der globalt set er den hyppigste dødsårsag.
Hvert eneste år rammes mange danskere af en blodprop i hjertet og må herefter tage blodfortyndende medicin for at nedsætte risikoen for nye blodpropper. De mest almindelige typer af blodfortyndende medicin virker ved at hæmme blodpladernes tendens til at klumpe sammen og anvendes i Danmark af mere end 400.000 personer.
Selvom behandlingen er effektiv, er der mange, som rammes af nye blodpropper. Artiklerne fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital afdækker årsagerne til, hvorfor nogle patienter får blodpropper trods blodfortyndende medicin.
Blandt de vigtige årsager til en nedsat effekt af blodfortyndende medicin er overaktive blodplader hos patienter med diabetes, en høj forekomst af nydannede blodplader med stor tendens til at klumpe sammen, samtidig behandling med anden medicin (f.eks. mavesårsmedicin) og arvelige faktorer.
Igangværende og nyligt afsluttede studier har forsøgt at udvikle et nyt doseringsprincip ved at måle blodpladehæmningen hos den enkelte patient og dosere behandlingen individuelt på baggrund af målingen. Det er herved muligt at optimere blodbladehæmningen, men det er endnu uafklaret, om højere doser, hyppigere dosering eller skift til andre medicintyper er den bedste løsning. Derfor ændres der indtil videre ikke på anbefalingerne for anvendelsen af blodfortyndende medicin.
Flere oplysninger
1. reservelæge, ph.d., Erik Lerkevang Grove: erikgrove@dadlnet.dk eller tlf. 6178 9091.
Paving the way for improved antiplatelet therapy. Grove EL. Curr Pharm Des. 2012 Jun 19.
P2Y12 inhibitors in acute coronary syndromes: How do we choose the best drug for our patients? Kristensen SD, Grove EL, Hvas AM. Thromb Haemost. 2012 Jun 28;108(2).
Combining aspirin and proton pump inhibitors: for whom the warning bell tolls? Würtz M, Grove EL. Expert Opin Drug Metab Toxicol. 2012 Jul 27.
Pharmacogenetics of the antiplatelet effect of aspirin. Würtz M, Kristensen SD, Hvas AM, Grove EL. Curr Pharm Des. 2012 Jun 19.
Platelet function testing in atherothrombotic disease. Grove EL, Storey RF, Würtz M. Curr Pharm Des. 2012 Jun 19.
Interindividual variability in the efficacy of oral antiplatelet drugs: definitions, mechanisms and clinical importance. Würtz M, Grove EL. Curr Pharm Des. 2012 Jun 19.