I dagene tirsdag den 21. og onsdag den 22. august lander pjecen ”Ring ved sygdom og skade – få den rette hjælp” i samtlige postkasser i Region Midtjylland. Pjecen forklarer, hvordan borgerne efter den 4. september får hjælp, hvis de pludselig bliver syg eller kommer til skade.

Hvis der er tale om alvorlig ulykke eller livstruende sygdom skal man fortsat ringe 112. Men får man efter den 4. september for eksempel ondt i maven eller forstuver en ankel, så går vejen til hurtig hjælp via egen læge - eller lægevagten uden for lægens åbningstid.

Ordningen er allerede velkendt og velfungerende i den vestlige del af Region Midtjylland. Nu bliver den kopieret til den østlige del, så alle borgere i regionen får én og samme løsning.

Hvilken del af regionen du vil læse om?


 


Erfaringer, ris og ros
Region Midtjylland vil høre, hvordan borgerne oplever ordningen og på den måde følge op på, om der er noget, som skal ændres.

Fra 4. september til 31. oktober tager en særlig telefon imod både ros og ris. Telefonen er åben hverdage mellem kl. 9 – 15 på nr. 2913 5823.

Ris og ros er også velkommen på mail: erfaring@rm.dk