Inge Pia Christensen bliver 1. november ny chefsygeplejerske i Hospitalsenheden Horsens.


Inge Pia Christensen bliver 1. november ny chefsygeplejerske i Hospitalsenheden Horsens.

Inge Pia Christensen kommer fra en stilling som over-sygeplejerske på Børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

Siden 1990 har hun haft lederstillinger både på Skejby Sygehus og på Århus Sygehus.

Inge Pia Christensen er 56 år, blev sygeplejerske i 1979 og har en master-uddannelse fra Syddansk Universitet i 2005.

- Hospitalsenheden Horsens får en dygtig leder og en god kommunikator med et indgående kendskab til hospitalerne i regionen. Inge Pia Christensen vil blive en stærk brik i hospitalsledelsen, siger regionsrådsformand Bent Hansen (S).

Også direktør i Region Midtjylland Ole Thomsen glæder sig over valget:

- Inge Pia Christensen har et endda meget godt renommé fra universitetshospitalet i Aarhus. I ansættelsesforløbet har jeg oplevet hende som en åben og dynamisk person, og jeg ved, at hendes erfaring, engagement og energi vil komme til udfoldelse både i Horsens og i regionens koncernledelse, siger Ole Thomsen.

Inge Pia Christensen afløser Anna Birte Sparvath. Fra den 1. november 2012 består hospitalsledelsen således af Inge Pia Christensen, hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen og cheflæge Jørgen Schøler Kristensen.

Billeder
Det vedhæftede billede kan frit anvendes i forbindelse med omtale af denne pressemeddelelse:

• Inge Pia Christensen bliver chefsygeplejerske i Hospitalsenheden Horsens fra 1. november