Smertefuld diagnostik bliver måske unødvendig - urinprøve sladrer om tilbagefald af blærekræft


Smertefuld diagnostik bliver måske unødvendig - urinprøve sladrer om tilbagefald af blærekræft

Danske forskere opdager nye markører, som afslører tilbagefald af blærekræft
Banebrydende forskning fra Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital viser, at tilbagefald af blærekræft på sigt kan diagnosticeres med en simpel analyse af en urinprøve.

Antallet af danskere, der hvert år diagnosticeres med blærekræft, er nu steget til over 1650 personer. Desværre har det vist sig, at helt op imod 50 % af patienterne får tilbagefald efter endt behandling. Det er derfor nødvendigt at opretholde hyppige kontrolbesøg over en længere periode. Kontrollen er ofte et livslangt forløb og indebærer et invasivt indgreb, hvor lægen foretager en kikkertundersøgelse af blæren. To tredjedele af alle tilfælde af blærekræft rammer mænd, og hyppigheden er stigende efter 45 års alderen. Den relative 5 års overlevelse for mænd er 72 %, mens den for kvinder er 63 %.
 
Forskere på Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital har for nyligt vist, at molekylærbiologiske analyser af vævs- og urinprøver kan diagnosticere blærekræft. Yderligere undersøgelser viser, at samme type analyser nu også kan anvendes til at afsløre tilbagefald af blærekræft. I undersøgelsen indgik 652 urinprøver fra 390 patienter med blærekræft, og i 94 ud af 100 tilfælde kunne et tilbagefald diagnosticeres på baggrund af urinprøven. Dette er helt på højde med andelen af patienter med tilbagefald, der kan diagnosticeres korrekt med de nuværende invasive procedurer. Denne nye metode er derfor meget lovende, og vil på sigt kunne lette forløbet for mange af de patienter, der har fået konstateret blærekræft.

De biomarkører som forskerne har opdaget er baseret på et helt nyt område der benævnes EPI- genetiske forandringer. Forskergruppen var den første der publicerede en screening af 27.000 EPI-genetiske markører på blære kræft, i det meget ansete amerikanske tidsskrift Clinical Cancer Research i 2012, og nu følges dette op af et stort studie på urinprøver der udkommer på Onsdag d.3 oktober i det vel estimerede tidsskriftet plos ONE.

Resultaterne publiceres som originalartikel i PloS ONE:
Thomas Reinert, Michael Borre, Anders Christiansen, Gregers G. Hermann, Torben F. Ørntoft, Lars Dyrskjøt. Diagnosis of bladder cancer recurrence based on urinary levels of EOMES, HOXA9, POU4F2, TWIST1, VIM, and ZNF154 hypermethylation. PLoS ONE, 2012.

Tidligere publikation på EPI-genetiske markører: Reinert T, Modin C, Castano FM, Lamy P, Wojdacz TK, Hansen LL, Wiuf C, Borre M, Dyrskjøt L, Orntoft TF. Comprehensive genome methylation analysis in bladder cancer: identification and validation of novel methylated genes and application of these as urinary tumor markers. Clin Cancer Res. 2011 Sep 1;17(17):5582-92.
 
Flere oplysninger:
Flere oplysninger kan findes på www.moma.skejby.dk  og www.cancer.dk/Hjaelp+viden/kraeftformer/kraeftsygdomme/blaere/ 

Kontakt: 
Professor overlæge dr.med. Torben F. Ørntoft tlf. 2819 2680 eller 7845 5300