23-10-2012

Onsdag d. 24. oktober får Region Midtjylland besøg af ni finske medarbejdere fra Region Tampere. De søger inspiration til det fremtidige arbejde med offentlig transport og planlægning af vindenergi.

Ni medarbejdere fra Region Tamperes regionale udviklingsafdeling skal besøge det regionale trafikselskab Midttrafik, hvor regionen og Midttrafik vil give et indblik i det strategiske og konkrete arbejde med offentlig transport her i regionen.
De finske gæster skal også besøge Vindmøllesekretariatet, der er en del af Miljøministeriet. Vindmøllesekretariatet hjælper kommunerne med at fremme vindmølleplanlægningen. Ringkøbing-Skjern kommune vil desuden medvirke for at fortælle om kommunens erfaringer med udvikling og planlægning af vindmølleparker.
Som afslutning på dagens program skal de finske gæster en tur til Mariager fjord for at se vindmølleparken ved Overgaard Gods samt besøge Wind Estate A/S i Randers, der ejer halvdelen af møllerne ved Overgaard.

Se program for besøget

Yderligere oplysninger:

Malou Munkholm, udviklingskonsulent
Regional Udvikling, Region Midtjylland
Telefon: 7841 1123 / 2946 8880
malou.munkholm@ru.rm.dk