Man skal være varsom med at koble bivirkninger og vacciner sammen, viser ny forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.
Man skal være varsom med at koble bivirkninger og vacciner sammen, viser ny forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.
Det er højsæson for influenzavaccinationer – og dermed også for bekymringer omkring bivirkninger. Men man skal være varsom med at koble bivirkninger og vacciner sammen, viser ny forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.
Nogle danskere tænker sig om en ekstra gang, inden de lægger arm til lægens nål. Men bekymringerne for vaccinebivirkninger er ofte uden hold i virkeligheden. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, som er publiceret i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift British Medical Journal.
Forskerne har undersøgt data fra over 2 mio. danskere og konkluderer, at man skal være varsom med at koble indførslen af en ny vaccine sammen med forekomsten af bestemte sygdomme.
Stort datamateriale
I forskningsprojektet har de simuleret en situation, hvor 1 mio. danskere under 18 år er blevet vaccineret med en hypotetisk ny vaccine. Dernæst har de kigget på forekomsten af en række sygdomme, som ofte bliver mistænkt for at være forårsaget af vaccination.
Ud fra deres store datasæt kunne de konkludere hvor mange tilfælde af sygdommene, der ville opstå i et tidsrum på 42 dage efter vaccinens indførsel – udelukkende p.g.a. et tidsmæssigt sammenfald: F.eks. 20 tilfælde af type 1 diabetes, 19 tilfælde af børnegigt og fem tilfælde af sclerose.
- Uanset om man vaccinerer eller ej, vil der altid opstå nye sygdomstilfælde
i en stor befolkning. Og det er mængden af baggrundssygdomme, vi nu har fået nogle tal for, sige Thomas Aagaard Rasmussen, der er læge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.
- Resultaterne kan bruges til at vurdere, om frygten for bivirkninger ved en ny vaccine er reel. For nu kan vi beregne hvor høj en forekomst af sygdomme, man kan forvente – og hvornår man skal begynde at være på vagt.
Forskerne har haft et imponerende stort datamateriale - fra over 2 mio. danskere. Det er kun muligt, fordi Danmark har nogle unikke sygdomsregistre, der giver mulighed for at koble cpr-numre sammen med forekomsten af sygdomme.
Andre lande, der ikke har den samme præcise sygdomsregistrering som den danske, vil også kunne gøre brug af de danske resultater.
Fakta:
Eksempler på vaccinebivirkninger:
• Det bedst kendte eksempel på vaccinebivirkninger er diskussionen om en mulig sammenhæng mellem MFR-vaccinen (Mæslinger-Fåresyge-Røde hunde) og autisme. Denne sammenhæng er der dog ikke fundet videnskabeligt bevis for.
• De finske sundhedsmyndigheder har netop ændret deres anbefalinger for brugen af influenzavaccinen Fluarix, så den kun må bruges til personer over 65 år. Årsagen er, at forskere har konstateret, at vaccinen – i lighed med Pandemrix-influenzavaccinen – kan give narkolepsi (søvnanfald) hos børn. De nye resultater vurderes i øjeblikket af de europæiske myndigheder.
Yderligere oplysninger:
Læge Thomas Aagaard Rasmunssen, Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, tlf. 78 45 28 41 eller mobil 31 70 29 64
Region Midtjylland
