Der var sølv til Psykiatriens Hus i Silkeborg, da Kommunernes Landsforening KL tirsdag uddelte årets store innovationspris 2012.
Psykiatriens Hus i Silkeborg – der er et enestående samarbejde mellem Silkeborg Kommune og Region Midtjylland – kom på en flot andenplads, da KL i går uddelte årets store innovationspris 2012.
- Jeg er utrolig glad for den anerkendelse, der ligger i KL’s pris. Det er dejligt, at andre også kan se værdien af det samarbejde, Silkeborg Kommune og Region Midtjylland har gang i. Vi har fundet en metode, som ikke bare er mere økonomisk, men som også fungerer bedre for de psykisk syge. Kommune og region har et tæt samarbejde om at tilrettelægge sammenhængende indsatser, hvor det er borgerne, der er i centrum. Det har ført til nogle flotte resultater, siger borgmester Hanne Bæk Olsen fra Silkeborg Kommune.
- At komme i betragtning til KL’s store innovationspris 2012 blandt 104 ansøgere og så blive nummer to er overordentlig flot. Det er et kæmpestort skulderklap til Psykiatriens Hus og alle de regionale og kommunale medarbejdere, som hver dag arbejder ihærdigt sammen om at sikre psykisk syge den bedste behandling, siger formand for regionsrådet i Region Midtjylland Bent Hansen.
De konkrete resultater
Psykiatriens Hus samler kommunale og regionale tilbud for de psykisk syge og deres pårørende, og det enestående samarbejde mellem kommune og region har udmøntet sig i flere flotte og konkrete resultater.
I perioden 2009-2011 er det lykkedes at reducere antallet af indlæggelser af sindslidende, med 42,9 %. I samme periode er antallet af genindlæggelser er faldet med 27,2 %. Samtidig viser flere brugerundersøgelser, at tilfredsheden og trygheden blandt psykisk syge borgere i Silkeborg er øget.
Målet med Psykiatriens Hus er blandt andet at forebygge og reducere behovet for indlæggelse på en psykiatrisk sengeafdeling, da det er dokumenteret, at behandling og støtte i borgerens eget hjem og nærmiljø i de fleste tilfælde er det bedste for både borgeren og de pårørende.
Yderligere oplysninger
- Bent Hansen (S), regionrådsformand Region Midtjylland,
tlf. 4031 3707 Borgmester Hanne Bæk Olsen,
Silkeborg Kommune, tlf. 2447 4919 - Centerleder Kirsten Slumstrup, Silkeborg Kommune,
tlf. 2125 4760 - Bent Richelsen, ledende overlæge, Regionspsykiatrien Silkeborg,
tlf. 7847 5701 - Lone Kaae-Sørensen, ledende oversygeplejerske,
Regionspsykiatrien Silkeborg, tlf. 7847 5703 / 2117 3927
Psykiatriens Hus er et 3.600 m2 stort hus. Psykiatriens Hus samler al ambulant behandlingspsykiatri og en stor del af den sociale psykiatri i Silkeborg. I huset findes blandt andet:
- Akut døgntilbud med 6 kommunale og 6 regionale pladser til midlertidige ophold.
- Forskellige psykiatriske behandlingsteams,
- Daghospital,
- Bostøtteordning m.m.
- Dag- og Beskæftigelsestilbuddet PH Aktiv.
Foruden sølvet i konkurrencen om KL’s store innovationspris 2012 har Psykiatriens Hus også vundet disse tre priser:
- Silkeborg Kommunes interne innovationspris
- Helsefondens Rehaliteringspris
- Initiativprisen ”Den gyldne skalpel” fra tidsskriftet Dagens Medicin
Fakta om KL’s Innovationspris 2012
20. november 2012 uddelte KL to innovationspriser. Årets store innovations pris skulle gå til et innovationsprojekt, der har skabt banebrydende nytænkning, mens den lille pris skulle gå til et initiativ, der med små midler har skabt merværdi.
Fredensborg Kommune vandt Årets store innovationspris med projekt ”Skolen virkeligheden”, mens Silkeborg Kommune og Region Midtjylland kom på en flot andenplads.