Mens rengøringsassistenter og plejepersonale dygtiggør sig på skolebænken, passes deres job af ledige kolleger


Mens rengøringsassistenter og plejepersonale dygtiggør sig på skolebænken, passes deres job af ledige kolleger.

Rose Nansimbi fik foden indenfor på Regionshospitalet Viborg, da
nogle fastansatte rengøringsassistenter skulle have fri for at tage den
etårige merituddannelse til hospitalsserviceassistent. Deres arbejde
skulle jo passes, mens de var af sted - og det blev Rose Nansimbis
chance. Hun blev ansat i et vikariat og er siden blevet ansat i en fast
stilling som rengøringsassistent. Hun er nu fast teamafløser på etage
7 i Kvindeafsnit Y07 og Hjertemedicinsk Afsnit M27. Hun arbejder 35
timer om ugen i skiftende vagter dag, aften og weekend med
rengøring og tilberedning af mad til patienterne som sine primære
arbejdsopgaver.
 
Rose Nansimbis historie beskriver i korte træk, hvordan
Hospitalsenhed Midt de seneste år har sat uddannelsesprojekter i
gang med det dobbelte formål dels at øge det faste personales
kompetencer, dels at skabe vikarjob til ledige.
 
Otte ud af ti rengøringsassistenter har fået en uddannelse
De første erfaringer med kombinerede uddannelses- og
rotationsvikarordninger gjorde hospitalsenheden i 2008 på
rengøringsområdet på Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet
Skive. Rengøringsassistenterne har taget godt imod den etårige
merituddannelse til hospitalsserviceassistent. Faktisk er uddannelsen
blevet så stort et tilløbsstykke, at otte ud af ti ansatte i de to
hospitalers rengøringsfunktion nu er uddannede
hospitalsserviceassistenter. 19 rengøringsassistenter er netop startet
på uddannelsen, og et nyt hold ventes at gå i gang til november
næste år.

Uddannelsen har betydet en markant opkvalificering af de tidligere
ufaglærte rengøringsassistenter. Samtidig har uddannelsen af det
faste personale givet job til mange ledige vikarer, hvoraf flere
efterfølgende har fået fast arbejde på et af hospitalerne - fx som
Rose Nansimbi. Nogle af dem, der kom ind som rotationsvikar, har
efterfølgende selv fået en uddannelse som hospitalsserviceassistent.
Rose Nansimbi er også indstillet på at søge optagelse, når næste hold
skal i gang.

Rengøringsfunktionen på hospitalerne i Viborg og Skive genbruger i
øvrigt jobrotations-succesen, mens alle medarbejdere skiftes til at
komme på et tre-dages-kursus i kommunikation og
konflikthåndtering. Imens sørger ti rotationsvikarer for at holde
rengøringsstandarden ved lige på de to matrikler.

Også inden for sygeplejen
Konceptet har nu bredt sig til sygeplejen. Hospitalsenheden har netop
taget hul på et efteruddannelsesprojekt for i alt 25 sygeplejersker og
radiografer - alle med mindst to års klinisk erfaring. Under
uddannelsen, som varer 15 uger, øger de deres kompetencer i et
mål, der svarer til 20 ects-point til en sundhedsfaglig
diplomuddannelse. Efteruddannelsesprojektet har givet vikarjob til ti
ledige sygeplejersker og to radiografer frem til begyndelsen af juni
2013. Vikariaterne finansieres af Arbejdsmarkedsstyrelsens
rotationspulje, og uddannelsen er tilrettelagt i et samarbejde mellem
Hospitalsenhed Midt, Hospitalsenheden Vest og VIA UC
.
Inden for sygeplejen er der desuden ansat rotationsvikarer for fem
social- og sundhedsassistenter, der er i færd med eller har taget
moduler af akademiuddannelse i sundhedspraksis.
 
Hospitalsenhed Midt følger op med flere uddannelses- og
rotationsvikar-ordninger inden for nye fagområder i 2013
.
Yderligere oplysninger

  • Rengøringsleder Peter Larsen, tlf. 7844 2140.
  • Klinisk udviklingskoordinator Inge Pinholt, tlf. 7844 1236.